Studenterhue fra Wiberg.

.

Studentereksamen. Indtil slutningen af 1800-t. blev de fleste studenter teologer, men i 1900-t. øgedes behovet for andre studier. I 1950'erne mobiliseredes den såkaldte intelligensreserve af unge med ikke-akademisk baggrund, og i 1960'erne medførte den landsdækkende udbygning af gymnasiesektoren store offentlige investeringer. Her ses det, at uddannelseseksplosionen i 1970'erne nåede et foreløbig stabilt niveau omkring 1980.

.

Studentereksamen er en eksamen, der oftest aflægges efter en treårig undervisning i det almene gymnasium (stx), det tekniske gymnasium (htx) eller det merkantile gymnasium (hhx). Studentereksamen aflægges sjældnere efter et toårigt studenterkursus eller som enkeltfag.

Studentereksamen blev under navnet examen artium indført i 1630. Ved afslutningen af 8-10-års latinskoleundervisning fik eleven et dimissionsbevis, der gav adgang til at aflægge eksamen ved universitetet. Fra 1850 kunne studentereksamen aflægges ved de lærde skoler, og fra 1875 fik piger adgang hertil.

Studentereksamens tilrettelæggelse forestås af Undervisningsministeriets kontor for gymnasiale uddannelser, der fører tilsyn med undervisningen og derfor udarbejder de skriftlige eksamensopgaver og beskikker censorer på landsplan for at sikre, at studentereksamen har en ensartet kvalitet.

En studentereksamen omfatter mindst ti prøver, herunder en mundtlig prøve i baseret på et studieretningsprojekt. Uddannelsen indledes med et grundforløb, der er fælles for alle elever. Herefter vælges en studieretning bestående af op til tre fag, samlet i en pakke. Vægten kan lægges på hhv. sproglige, samfundsfaglige, naturvidenskabelige eller kunstneriske fag i det almene gymnasium, på anvendt naturvidenskab, teknologi eller kommunikationsteknik i det tekniske gymnasium og på økonomi, marked eller sprog i det merkantile gymnasium.

Fagene findes på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Elever på uddannelsen til teknisk studentereksamen skal have mindst tre fag på A-niveau, mens der i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen skal være mindst fire fag på A-niveau. Hovedparten af fagene er obligatoriske, således bl.a. dansk A og samfundsfag C.

I det almene gymnasium indgår flerfaglige forløb, hvor der arbejdes med basal videnskabsteori og faglig metode. Tilsvarende arbejdes der med metodebevidsthed i studieområder i det tekniske og merkantile gymnasium. I den merkantile studentereksamen indgår endvidere en erhvervscase.

Eksamen gennemføres i et udvalgt pensum og bedømmes efter 7-trinsskalaen (se karakterer). Den endelige eksamenskvotient, der fremkommer som et gennemsnit af års- og eksamenskarakterer, danner grundlag for optagelse på videregående uddannelser.

En erhvervsfaglig studentereksamen (eux) kan opnås ved at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau i kombination med en erhvervsuddannelse.

Fra midten af 1990'erne har en ungdomsårgangs elevfordeling på de fire gymnasiale uddannelser været forholdsvis konstant, og 2011 gennemførte ca. 23.500 stx, ca. 5700 hf, ca. 7300 hhx og ca. 3400 htx.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig