Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

videregående uddannelser

Oprindelige forfattere MBle og JKPE Seneste forfatter Redaktionen

videregående uddannelser, fællesbetegnelse for en række heltids- eller deltidsuddannelser i forlængelse af en ungdomsuddannelse som fx studentereksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen. De videregående uddannelser opdeles i erhvervsakademiuddannelser, af under tre års varighed, 3-4-årige bachelor- og professionsbacheloruddannelser samt lange videregående uddannelser, der varer mindst fem år.

Erhvervsakademiuddannelserne udbydes på erhvervsakademierne og på enkelte professionshøjskoler. Færdiguddannede med en erhvervsakademiuddannelse kan knytte betegnelsen AK til fagbetegnelsen, fx "finansøkonom AK".

Professionsbacheloruddannelserne er 3-3½-årige uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, diplomingeniør, bygningskonstruktør, finansbachelor m.fl. Professionsbachelorgraden kan desuden nås ved at gennemføre en 1½-årig top-up-uddannelse, der er en overbygning på erhvervsakademiuddannelserne. De offentligt rettede uddannelser udbydes på professionshøjskolerne, og de privatrettede hovedsageligt på erhvervsakademierne. Diplomingeniøruddannelserne udbydes på henholdsvis professionshøjskolerne og universiteterne.

Annonce

De lange videregående uddannelser findes ved universiteter og andre højere læreanstalter og er oftest kandidatstudier, jf. titler som cand.psych. eller cand.scient.; se candidatus. Almindeligvis varer uddannelsen fem år og består af en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse. Der kræves i nogle tilfælde dog yderligere uddannelse for at opnå ret til at udøve erhverv, fx pædagogikum for cand.mag.er, der vil være gymnasielærere, og pastoralseminarium for cand.theol.er, der vil være præster.

Selvom de videregående uddannelser alle er forholdsvis teoretiske, er der ofte, især på de korte og mellemlange videregående uddannelser, indlagt obligatoriske eller valgfrie praktikperioder.

Der optages årlig ca. 66.000 studerende på videregående uddannelser (2016). Optagelsen, der er betinget af en gymnasial eksamen eller tilsvarende samt i visse tilfælde af såkaldte specifikke adgangskrav om bestemte fag og niveauer, sker gennem Den Koordinerede Tilmelding, som sikrer, at samme person ikke samtidig optages på mere end én uddannelse. Der er i mange tilfælde adgangsbegrænsning, hvilket oftest fører til opdeling af studiepladserne på kvote 1, hvor der optages på grundlag af eksamenskvotient, og kvote 2, hvor også andre forudsætninger tages i betragtning. Studier kan støttes økonomisk ved stipendier og lån fra Statens Uddannelsesstøtte, SU.

Se også uddannelse og voksenuddannelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blegvad, Jo Kjærsgaard Pedersen: videregående uddannelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179937