Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

naturvidenskabelige uddannelser

Oprindelig forfatter Slott Seneste forfatter Redaktionen

I det danske uddannelsessystem, der opstod i løbet af middelalderen, spillede naturvidenskaberne, som vi kender dem i dag, en meget tilbagetrukket rolle. Dette var en naturlig konsekvens af et lærdomssystem, hvori teologien var det centrale og dominerende studieområde. I Danmark førte Reformationen til en yderligere forstærkelse af denne tendens, fordi reformationstidens uddannelsesvæsen — latinskolerne i købstæderne og universitetet i København — så klart blev indrettet med det formål at uddanne præster til den danske og norske kirke. Dette fremgår tydeligt af de faste professorater, som universitetet fik tillagt i 1537, og hvor naturvidenskaberne alene er repræsenteret ved professorater i matematik og fysik.

Professoratet i matematik fik i løbet af 1500-t. sin tyngde i astronomi, hvilket var medvirkende til, at der blev oprettet et yderligere professorat i matematik i 1621. Derimod kom professoratet i fysik, hvis indehavere på få undtagelser nær kun fungerede få år ad gangen, og hvis indhold nærmest synes at have været naturfilosofi, kun til at spille en marginal rolle, til det blev nedlagt i 1732.

Frem til 1800 dukkede enkelte naturvidenskabelige fag fra tid til anden op. Botanik blev til tider doceret som en farmakologisk disciplin af de medicinske professorer. Ole Borch beklædte i anden halvdel af 1600-t. et personligt professorat, hvor botanik og elementær kemi indgik, og 1769-1832 eksisterede et professorat i naturhistorie. Endelig skal nævnes professoratet i historie og geografi fra 1635.

Annonce

Naturvidenskaberne i moderne forstand brød igennem ved Københavns Universitet i årene efter 1800 i form af en række professorater (fysik 1805, zoologi 1810, botanik 1817, kemi 1822, mineralogi 1831 mfl.). Denne udvikling førte til oprettelsen af et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet i 1850. Derimod blev der ikke indført nogen egentlig naturvidenskabelig embedseksamen på linje med de øvrige fakulteters før 1883, da der blev indført en skoleembedseksamen. I stedet blev Polyteknisk Læreanstalt grundlagt i 1829 på initiativ af professor i fysik ved universitetet H.C. Ørsted med den opgave at uddanne civilingeniører. Først med indførelsen af magisterkonferensen i 1848 fik universitetet en mulighed for at give sine naturvidenskabelige studerende en formel afslutning på deres studier.

I løbet af 1900-t. er antallet af naturvidenskabelige uddannelser vokset betydeligt. Universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg samt Roskilde udbyder alle en bred vifte af naturvidenskabelige uddannelser. Diplomingeniører uddannes bl.a. på DTU.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Slottved: naturvidenskabelige uddannelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130474