Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

magister

Oprindelige forfattere AHoRa og Slott Seneste forfatter Redaktionen

magister, akademisk grad, som ved de middelalderlige universiteter blev erhvervet ved udarbejdelse og forsvar af en disputats. I Danmark var magister frem til 1824, da den filosofiske doktorgrad indførtes, den højeste grad ved Det Filosofiske Fakultet. 1824-54 eksisterede magistergraden som en lavere grad ved Det Filosofiske Fakultet svarende til licentiatgraden ved de øvrige fakulteter.

Nu anvendes magister om en person med en universitetseksamen inden for humaniora og naturvidenskab.

Annonce

Ordet magister er latin 'mester, leder, anfører', af magis 'mere', beslægtet med magnus 'stor'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Holm Rasmussen, Ejvind Slottved: magister i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120460