• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bachelor

Oprindelig forfatter Slott Seneste forfatter Redaktionen

bachelor, person, der har erhvervet den akademiske grad BA (Bachelor of Arts), BS eller BSc (Bachelor of Science) eller lignende på en højere læreanstalt.

Baccalaureus blev fra middelalderen brugt om de studerende, der havde gennemgået de første års elementære undervisning ved et universitet og fortsatte med videregående studier. I Danmark blev titlen brugt indtil 1775 som betegnelse for den laveste akademiske grad.

Ordet bachelor er engelsk og kommer af latin baccalaureus.

Danske universiteters stærke vækst efter 1960 gav anledning til en debat om den fremtidige studiestruktur. Det hidtidige, tyskinspirerede studiesystem, som udelukkende gav mulighed for at forlade universitetet med embedseksamen efter fem-seks års studier, fik skylden for et stort studenterfrafald.

Annonce

En angelsaksisk model med et otteårigt forløb i tre trin (BA, MA og ph.d) blev foreslået som afløser. Ikke mindst ønsket om et bachelorniveau efter tre år mødte modstand på læreanstalterne, som frygtede en forringelse af det faglige niveau; men i 1988 blev det fastsat, at tre års gennemført universitetsuddannelse skulle give ret til betegnelsen bachelor. Samtidig blev det krævet, at de videregående uddannelser på alle områder indarbejdede et egentligt bachelorniveau; dette trådte for næsten samtlige fag i kraft fra efteråret 1993. Sammen med indførelsen af licentiat- eller ph.d.-graden bevirkede dette, at den angelsaksiske model blev etableret i sin helhed i Danmark, dog således at den klassiske doktorgrad tillige bevaredes.

Se også akademiske grader og professionsbachelor.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Slottved: bachelor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42889