Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

humaniora

Oprindelig forfatter Slott Seneste forfatter Redaktionen

humaniora, humanistiske videnskaber og uddannelser, nutidig betegnelse for en bred vifte af universitetsfag inden for klassiske og moderne sprog, kunstfag som musik-, litteratur-, teater- og filmvidenskab og kunsthistorie, kulturfag som filosofi, historie, etnologi, arkæologi mfl.

Ordet humaniora kommer af latin (studia) humaniora, komparativ af humanus 'menneskelig'; i renæssancen om menneskelige modsat guddommelige (teologiske) emner, nu mest i modsætning til naturvidenskaber.

Humanismen er en af humanioras vigtigste rødder. Den humanistiske bevægelse, som i senmiddelalderen bredte sig fra Italien til det øvrige Europa, interesserede sig for det enkelte menneske for dets egen skyld og betragtede verden, som den var i sig selv, snarere end som den burde være efter en højere guddommelig plan. Hertil kom en fornyet interesse for antik litteratur. Disse strømninger forenedes efterhånden med visse af de "artes liberales", de frie kunster, der var blevet doceret på middelalderens universiteter: grammatik, der omfattede indføring i de klassiske sprog i bred forstand, retorik med praktisk sprogform og stil, dialektik, dvs. samtale- og diskussionsøvelser, samt discipliner som etik, filosofi og logik.

Emnekredsen under humaniora er blevet stadig større. Hvis man bruger universiteternes lærestole som målestok, finder man, at der i Danmark optræder fag som historie, fransk og poesi allerede fra 1600-t., men den egentlige udvidelse af fagkredsen fandt først sted fra slutningen af 1700-t., da der blev oprettet professorater og docenturer i litteratur- og sprogvidenskab, i moderne sprog, herunder de nordiske, samt i arkæologi, nærorientalske og senere østasiatiske sprog og kulturer, kunsthistorie og musikvidenskab. Disse fag blev i løbet af 1900-t. yderligere specialiserede, og flere nye er kommet til, fx teater- og filmvidenskab, eskimologi og folkemindevidenskab.

Annonce

Selvom der således er tale om en tendens til større specialisering ligesom i de øvrige videnskaber, er det karakteristisk, at de forskellige humanistiske discipliner fungerer i tæt indbyrdes samspil og i gensidig inspiration. Humaniora er derfor ikke bare summen af de mange forskellige fag, men også en videnskabelig og kulturel helhed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Slottved: humaniora i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93733