Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skolebibliotek

Oprindelig forfatter KHaP Seneste forfatter Redaktionen

Skolebibliotek. Siden 1970'erne har alle folkeskoler haft eget skolebibliotek; faldet i antallet siden 1983 afspejler derfor skolenedlæggelser og -sammenlægninger. Den høje prioritering af bogbestanden har kun omkring 1993 været genstand for vigende tendens. 1993-lovens krav om differentieret undervisning kan være en del af forklaringen på tilbagegangen i udlån og klassesætanskaffelser, mens faldet i audiovisuelle materialer modsvares af skolernes satsning på IT-området, herunder Internettet. Det fremgår af oversigten over av-materiale, at det statistiske grundlag har varieret gennem årene.

Skolebibliotek. Siden 1970'erne har alle folkeskoler haft eget skolebibliotek; faldet i antallet siden 1983 afspejler derfor skolenedlæggelser og -sammenlægninger. Den høje prioritering af bogbestanden har kun omkring 1993 været genstand for vigende tendens. 1993-lovens krav om differentieret undervisning kan være en del af forklaringen på tilbagegangen i udlån og klassesætanskaffelser, mens faldet i audiovisuelle materialer modsvares af skolernes satsning på IT-området, herunder Internettet. Det fremgår af oversigten over av-materiale, at det statistiske grundlag har varieret gennem årene.

skolebibliotek, bibliotek oprettet som en del af en kommunal eller privat skole, oftest på folkeskoleniveau; stiller undervisningsmaterialer til rådighed for en skoles elever og lærere, vejleder i brugen heraf og forestår informationsformidlingen på området. Med Folkeskoleloven af 1993 er det sigtet, at skolebiblioteket udbygges til et egentligt pædagogisk servicecenter.

Fra 1905 blev der givet statstilskud til bogsamlinger i folkeskolen, hvad der gav stødet til oprettelse af et mindre antal skolebogssamlinger. Biblioteksloven af 1931 muliggjorde oprettelse af børnebiblioteker i folkeskolen, og først i Biblioteksloven af 1964 nævnes skolebiblioteker.

Skelsættende blev oprettelsen af skolelæsestuer på Frederiksberg i 1919 og lokale skolebiblioteksforeningers etablering af klassesætsamlinger i alle amter i 1920'erne og 1930'erne. Læsestuens håndbøger indgik tidlig i den faglige undervisning, og efter skoletid var her ro til at læse, hvad der for mange børn var de første skridt ind i læsningens fascination. I hele 1900-t. har skolebiblioteket således været dels et kulturtilbud til børn, dels en basis for skolens undervisning, jf. Den Blå Betænknings tanker om oplevelseslæsning og elevaktivitet.

Annonce

Skolebiblioteket er i 1990'erne blevet centrum for realisering af begreber som undervisningsdifferentiering og projektorienteret undervisning. Materialesamlingerne, der foruden bogsamlinger og audiovisuelle materialer også rummer IT- og mediefaciliteter, kan suppleres fra kommunale fællessamlinger og amtscentre for undervisning, indtil 1998 benævnt amtscentraler for undervisningsmidler.

Opgaverne i skolebiblioteket varetages af skolebibliotekarer, der er specialuddannede lærere, siden 1943 efteruddannet på særlige kurser på Danmarks Lærerhøjskole.

For de gymnasiale uddannelsers vedkommende findes ikke et egentligt lovgrundlag, men der er etableret mange forskellige lokale ordninger om biblioteker og studiecentre, der fx bygger på et samarbejde med folkebiblioteket.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Hartvig Petersen: skolebibliotek i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160249