Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Danske Kulturinstitut

Oprindelig forfatter PHim Seneste forfatter Redaktionen

Det Danske Kulturinstitut, The Danish Cultural Institute, indtil 1989 Det Danske Selskab, selvejende institution, oprettet 1940 med det formål at oplyse om dansk kultur og samfundsliv. Instituttet, som har hjemsted i København, har egne afdelinger i udlandet med biblioteker med dansk og fremmedsproget litteratur mv.

I 2012 har Det Danske Kulturinstitut afdelinger i Tyskland, Belgien (dækker Benelux), Rusland, Storbritannien, Polen, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Brasilien og Kina.

Grundlaget for arbejdet er statsfinansiering, men de enkelte aktiviteter er baseret på brugerbetaling og sponsorstøtte, fx studierejser til og fra Danmark, seminarer i og uden for Danmark, udvekslinger, forfatterturnéer, udstillinger, foredrag samt undervisning i dansk og danske forhold.

Annonce

Det Danske Kulturinstituts hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Himmelstrup: Det Danske Kulturinstitut i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61698