Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Yale University

Oprindelig forfatter Slott Seneste forfatter Redaktionen

Yale University, et af USA's ældste og mest prestigefyldte universiteter (se Ivy League), beliggende i New Haven, Connecticut. Yale University blev grundlagt som præsteseminarium i 1701 og fik i 1718 navnet Yale College efter den britiske købmand og filantrop Elihu Yale (1649-1721). Det opnåede universitetsstatus i 1864.

Yale University Library er et af USA's største biblioteker med knap 11 mio. bind; Beinecke Rare Book and Manuscript Library har en af verdens største samlinger af sjældne bøger og manuskripter.

Flere af USA's præsidenter, bl.a. Bill Clinton og George W. Bush, er uddannet ved Yale, der i 2012 havde ca. 12.000 studerende. Til universitetet hører også Peabody Museum of Natural History, der er berømt for sine samlinger af fossiler.

Annonce

Universitetets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejvind Slottved: Yale University i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183429