Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helsinki Universitet

Oprindelig forfatter Fennoscandia Seneste forfatter sthornval

Helsinki Universitet, finsk universitet, grdl. 1640 af Per Brahe d.y. som Kungliga Akademien i Åbo. Efter Åbos brand 1828 flyttede akademiet til Helsinki under navnet Kejserlige Alexanders Universitet i Finland (opkaldt efter den russiske kejser Aleksander 1.), indtil det i 1919 fik sit nuværende navn.

Universitetet har ca. 36.500 studerende og 8000 ansatte (2011) fordelt på 11 fakulteter: teologi, jura, medicin, humaniora, matematik-naturvidenskab, farmakologi, biovidenskab, adfærdsvidenskab, statsvidenskab, agro- og forstvidenskab og veterinærmedicin. Universitetet er tosproget med undervisning på finsk og svensk samt delvist engelsk. Det er desuden et af tre universiteter i Finland med undervisning i samisk sprog og kultur.

Universitetet har virksomhed 20 forskellige steder landet over og et omfattende internationalt samarbejde. Årligt tildeles 5800 personer en universitetsgrad efter gennemført studium, og forskerne publicerer ca. 6000 videnskabelige artikler eller monografier. Årsbudgettet er på 562 mio. euro. (2008).

Annonce

Helsinki Universitets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Axelsen: Helsinki Universitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=212966