Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

voksenundervisning

Oprindelig forfatter TW-J Seneste forfatter Redaktionen

voksenundervisning, undervisning for personer over 18 år, som finder sted inden for især voksenuddannelse, men som også optræder i fx oplysningsforbundenes regi.

Voksenuddannelse

  • almen voksenuddannelse
    • forberedende voksenundervisning (FVU)
    • almen voksenundervisning (AVU)
    • hf-enkeltfag
    • daghøjskole
    • indvandrerundervisning
    • specialundervisning for voksne
  • erhvervsrettet voksenuddannelse
    • erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
    • videregående voksenuddannelse (VVU)
    • diplomuddannelse
    • masteruddannelse
  • arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
  • anden voksenundervisning
    • folkehøjskoler mv.
    • oplysningsforbund mv.
    • Folkeuniversitetet

Voksenundervisning har optaget pædagoger langt tilbage i tiden. Allerede i 1600-t. gjorde den tjekkiske pædagog J.A. Comenius sig således til talsmand for livslang læring, idet han delte livet op i otte "skoler", der alle tjente som forberedelse til livet efter døden. To af dem, voksenskolen og alderdomsskolen, må i dag betragtes som voksenundervisning. Undervisningens demokratiseringsproces, herunder princippet om livslang læring, blev i 1900-t. videreført af bl.a. den amerikanske pragmatiker og pædagog J. Dewey.

Gennem Grundtvig og folkehøjskolen har Danmark en lang tradition for en voksenundervisning baseret på "det levende ord" og en "historisk-poetisk" fortolkning af nordisk mytologi, sagn og historie. Senere bidrag til sektorens udvikling er bl.a. ydet af Hal Koch, som understregede betydningen af den sokratiske samtale.

Annonce

Et ofte diskuteret spørgsmål er, på hvilken måde undervisning af voksne adskiller sig fra undervisning af børn. Dette har givet anledning til at skelne mellem en pædagogisk og en andragogisk model (af gr. andros, gen. af aner 'mand') for undervisning af hhv. børn og voksne. Andragogikken, der først og fremmest har sin oprindelse i arbejder af Malcolm S. Knowles (1913-97), hviler på fire antagelser: 1) Når en person modnes, bevæger vedkommende sig fra afhængighed mod stigende selvstyring. 2) Med den personlige udvikling følger en stadig større erfaringsmængde, der tjener som en væsentlig resurse for læring. 3) Parathed til at lære er til stede, når personen føler, at det er nødvendigt for at kunne løse opgaver og problemer fra det virkelige liv. 4) Børneundervisningens forskudte anvendelse af det lærte afløses af behovet for umiddelbar anvendelse heraf.

Skønt antagelserne kan virke overbevisende, er der dog langtfra enighed om deres generelle gyldighed. De træk, der i andragogikken tilskrives den voksnes måde at lære på, er dog tillige genkendelige hos børn, ligesom den afhængighed, der gøres gældende for børn, også kan iagttages hos mange voksne. Tendensen går derfor i retning af at betragte alment pædagogiske modeller som anvendelige også ved tilrettelæggelse af voksenundervisning, idet det konkrete valg af indhold og metode må bero på situationen, emnets karakter samt elevgruppens forudsætninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Winther-Jensen: voksenundervisning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181003