Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

folkeoplysning

Oprindelig forfatter Dam Seneste forfatter Redaktionen

folkeoplysning, almen undervisnings- og oplysningsvirksomhed for voksne uden erhvervsmæssigt sigte, varetaget af oplysningsorganisationer, landsdækkende og lokale foreninger, folkehøjskoler, biblioteker og kirkelige eller politisk funderede organisationer mv.

Historie

Oplysningstidens filosoffer i Frankrig og England i 1700-t. interesserede sig ikke for folkeoplysning i den nuværende betydning. Deres anliggende var bekæmpelse af kirkens indflydelse blandt de dannede klasser samt en reform af børneundervisningen. På længere sigt var det imidlertid 1700-t.s fremhævelse af menneske- og borgerrettighederne med baggrund i tanken om, at alle mennesker er lige, som skabte grundlaget for folkeoplysningen, der også var inspireret af pietismen og rationalismen. Basedows filantropisme og de spor, den satte sig i Tyskland og Danmark, samt Benjamin Franklins vidtfavnende virksomhed i de amerikanske kolonier satte udviklingen i gang.

I J.L. Reventlows Skoleordning fra Brahetrolleborg, der havde virkning fra 1784, indgik der også aftenskole for de unge og foredrag for de ældre, og Almueskoleforordningerne af 1814 forpligtede lærerne til at holde aftenskole for den konfirmerede ungdom. Nogenlunde samtidig blev spiren lagt til de senere folkebiblioteker, på landet ofte som filantropiske institutioner, i byerne navnlig som lejebiblioteker. De første spæde tilløb til folkeoplysning blev imidlertid ikke mødt af et behov i befolkningen. Der skulle en folkelig vækkelse til; den kom i Danmark i 1840'erne, i andre europæiske lande endnu senere. De folkelige bevægelser og den foreningsvirksomhed, der efterhånden udviklede sig med en række aktiviteter, ikke mindst de folkelige foredrag, blev en vigtig bestanddel af dansk folkeoplysning. Den var i betydeligt omfang ledet af brugerne selv og fik hjemsted i deres egne forsamlingshuse. Sang og gymnastik kom til som nye udtryksformer. Senere i århundredet spillede også arbejderbevægelsen en væsentlig rolle inden for folkeoplysningen.

Annonce

Økonomi

Gennem hele 1800-t. og den første del af 1900-t. hvilede folkeoplysningens økonomi først og fremmest på tilskud fra kommuner og foreninger samt på deltagernes egne bidrag. Det var først i 1920'erne, at der kom faste regler for statstilskud til aftenskoler og folkebiblioteker. Den politiske sympati har i princippet altid været urokket, mens der ofte har været megen strid om detaljerne, navnlig om eventuel brugerbetaling og om afgrænsning af tilskudsberettigede aktiviteter.

Indhold

Nogle har ønsket at fastholde et snævrere oplysende og kulturelt sigte, således at der fx ikke burde stå underholdningslitteratur på folkebibliotekerne, ligesom de såkaldte hobbyfag skulle forvises fra aftenskolen eller i hvert fald udløse større deltagerbetaling. Andre har fremhævet, at enhver afgrænsning vil være vilkårlig, og at også hobbypræget undervisning kan have et alment oplysende præg, på samme måde som det i stigende grad må betragtes som et legitimt behov, at mennesker ønsker et samvær om en bestemt interesse.

Fritidsloven blev i 1989 erstattet af Lov om folkeoplysning, der samler og til en vis grad systematiserer alle regler om tilskud til undervisning og aktiviteter. Et folkeoplysende formål tilgodeses også i lovgivning om kunst, musik, film, tv, teater mv. En del folkeoplysende aktiviteter støttes via tilskud fra Danske Spil. Se også bibliotek, folkehøjskole, fritidsundervisning og oplysningsforbund.

Folkeoplysning

Folketingsbeslutning om et 10 punkts-program for voksenundervisning og folkeoplysning

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativer til at forbedre rammerne for udviklingen af voksenundervisningen og folkeoplysningen samt øge voksnes muligheder for deltagelse heri.

Følgende principper lægges til grund:

1.Voksenundervisningen og folkeoplysningen udvikles efter et decentralt mønster, hvor deltagere, undervisere og initiativtagere gives udstrakt frihed til at bestemme indhold og form. Det offentlige sikrer den voksne befolkning et bredt undervisningstilbud af såvel folkeoplysende som alment kompetencegivende og erhvervsmæssig karakter og giver økonomisk støtte til voksnes deltagelse heri.
2.Folkeoplysningen og folkehøjskolen prioriteres og udvikles under størst mulig selvstændighed i forhold til det offentlige.
3.Enkeltfagskursernes almene kompetencegivende undervisning (9.-10. klasse og hf) udvikles til en egentlig voksenundervisning, som er frigjort fra folkeskolens og gymnasiets læseplaner, prøver og eksaminer.
4.Den erhvervsrettede voksenundervisning i det offentlige regi udbygges og gøres bredere og mere fleksibel.
5.Ved tildelingen af offentlige tilskud prioriteres den undervisnings- og folkeoplysningsvirksomhed, som etableres for voksne, der kun har fået en beskeden andel i samfundets omfattende uddannelsestilbud.
6.De økonomiske og arbejdsmæssige betingelser for deltagelse forbedres bl.a. ved oprettelse af en uddannelsesfond. Voksenuddannelsesstøtte gives efter den enkeltes eget frie valg til at deltage i et bredt udvalg af folkeoplysende tilbud, herunder folkehøjskole, samt alment kompetencegivende eller erhvervsmæssig voksenundervisning. Ved tildeling af støtte tages særligt hensyn til de i punkt 5 nævnte grupper.
7.Den adgang til uddannelsesorlov, der allerede i dag forekommer for visse grupper, udvides gradvis til at omfatte alle arbejdstagere samt selvstændige, især dem, som driver mindre virksomheder.
8.Forsøgs- og udviklingsarbejde styrkes med henblik på at forny allerede etablerede initiativer samt udvikle helt nye tilbud.
9.Det bør sikres, at underviserne i voksenundervisningen og folkeoplysningen foruden den faglige viden har erfaring i de arbejdsfunktioner og den hverdag, hvorfra deltagerne kommer, samt at der ved ansættelser snarere lægges vægt på reelle faglige og pædagogiske forudsætninger end på formel kompetence.
10.Voksne skal have ret til at dokumentere og få godskrevet deres reelle kundskaber og færdigheder uafhængigt af, på hvilken måde disse er erhvervet.
Vedtaget af Folketinget ved 2. behandling den 30. maj 1984.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Dam: folkeoplysning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77748