Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

USA - uddannelse

Oprindelig forfatter MSLar Seneste forfatter Redaktionen

Uddannelse i USA er i høj grad decentralt styret og vokset frem på baggrund af lokale initiativer. Den store nations kulturelle og sproglige forskellighed er derfor set i forhold til den nationale enhed blevet et stadig mere centralt tema for uddannelserne.

Navnlig lighedstanken har spillet en vigtig rolle. Skønt de fleste europæiske lande i 1800-t. havde stærkt selekterende skolesystemer, især på sekundærtrinnet, og skønt mange af århundredets amerikanske skolefolk lod sig inspirere heraf, har det i USA aldrig været sådan.

I 1900-t. har uddannelsestænkning i USA til gengæld kraftigt påvirket den pædagogiske udvikling i resten af verden. Som eksempler kan bl.a. nævnes reaktionen i 1960'erne på sputnikchokket: Den videnskabscentrerede læreplanstænkning, der skulle reducere afstanden mellem videnskabsfag og skolefag, samt de særlige førskoleprogrammer, Head Start, der omfattede pædagogisk støtte til børn i førskolealderen.

Annonce

Rapporten A Nation at Risk fra 1983, som indeholdt en sønderlemmende kritik af uddannelse i USA, blev fulgt af en kvalitetsdebat, som stadig præger pædagogisk tænkning overalt i verden, også i Danmark.

Det føderale undervisningsministerium har ingen direkte beføjelser på uddannelsesområdet. Det påvirker imidlertid indirekte udviklingen, bl.a. ved at støtte pædagogisk forskning gennem fastsættelse af særlige indsatsområder, fx adgang til uddannelse for etniske minoriteter.

Hver stat har hovedansvaret for uddannelse inden for eget territorium. Den største del af dette ansvar er dog oftest delegeret til de mere end 15.000 lokale skoledistrikter (1999), som derfor udviser store forskelle. Ca. 2/3 af udgifterne til det offentlige skolevæsen dækkes af lokale skatter, mens staterne betaler 20-30%, og den føderale regering under 10%.

Også domstolene har en vigtig funktion på uddannelsesområdet, idet flere principielle domme om fx sortes adgang til uddannelse har udløst generelle reformer på uddannelsesområdet.

Skolegang er offentlig og gratis i alle stater med 9-12 års undervisningspligt, i de fleste stater fra seksårsalderen. Førskolen, der i sit sidste år følges af ca. 92%, er organiseret som nursery school, prekindergarten eller kindergarten (1996). Derpå følger elementary school for 6-11-årige. Et stigende antal skoler har dog også en middle school for 10-13-årige. Efter elementary school følger den seksårige high school, der kan være opdelt i en treårig junior high school og en ligeledes treårig senior high school, og som gennemføres af ca. 85%. Ca. 11% af alle high school-elever går i private institutioner.

Knap halvdelen af de elever, der fuldfører high school, fortsætter på en højere uddannelse, oftest college. De mere end 3000 (1999) højere uddannelsesinstitutioner i USA udgør en broget skare, fra små lokale institutioner til internationalt højt estimerede private universiteter som Harvard, Stanford og MIT. På dette niveau går ca. 22% af alle studerende på private institutioner (1998).

Læs mere om USA.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Søgaard Larsen: USA - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177582