Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sudan - uddannelse

Oprindelig forfatter LHemm Seneste forfatter Redaktionen

Uddannelsessystemet, hvor der ikke er skolepligt, var i 1990'erne især rettet mod en udvikling af grunduddannelsen og de tekniske og erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Mere end halvdelen af den voksne befolkning er analfabeter.

Det offentlige uddannelsessystem består af et gratis seksårigt grundskoleniveau for 6-13-årige, som efterfølges af en treårig mellemskole. Ca. 44% (1996) søger disse to niveauer, som efterfølges af en treårig overbygning. Oprykning fra et niveau til det næste er betinget af tilfredsstillende eksamensresultater.

Videreuddannelse finder sted på landets otte universiteter eller i udlandet med statsstøtte. Det private universitet Ahfad University for Women i Omdurman er alene for kvinder.

Annonce

Læs mere om Sudan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Hemmingsen: Sudan - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166722