Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storbritannien - uddannelse

Oprindelig forfatter TW-J Seneste forfatter Redaktionen

Storbritannien. Oversigt fra 1999 over skolestrukturen i seks udvalgte europæiske lande. Det fremgår ved en sammenligning, at Danmark og Sverige er alene om en ren enhedsskolestruktur uden en klar adskillelse mellem det primære trin og det sekundære. Desuden er det lavere sekundære trin mere differentieret i de øvrige lande end i Danmark og Sverige. Det ses også, at der er relativt store forskelle i den obligatoriske skolegangs længde og begyndelsestidspunkt.

Storbritannien. Oversigt fra 1999 over skolestrukturen i seks udvalgte europæiske lande. Det fremgår ved en sammenligning, at Danmark og Sverige er alene om en ren enhedsskolestruktur uden en klar adskillelse mellem det primære trin og det sekundære. Desuden er det lavere sekundære trin mere differentieret i de øvrige lande end i Danmark og Sverige. Det ses også, at der er relativt store forskelle i den obligatoriske skolegangs længde og begyndelsestidspunkt.

Det offentlige uddannelsessystem i England, Wales, Skotland og Nordirland rummer mange fællestræk; bl.a. er det på grundskoleniveau gratis, og der er overalt 11 års skolepligt for 5-16-årige. Kun ca. 7% af eleverne i England og Wales går i de indflydelsesrige private skoler.

England og Wales fik den første skolelov under en liberal regering i 1870. Dens mål var at kombinere verdslige og kirkelige interesser ved at gøre skolen til et "nationalt system, der administreres lokalt".

Stor betydning fik også 1944-loven, der i overensstemmelse med datidens opfattelse af intelligens som medfødt og målelig anbefalede streaming ved 11-års-alderen, dvs. en fordeling af eleverne i hhv. grammar schools, technical schools og secondary modern.

Annonce

På lokalt initiativ blev disse skoleformer i 1960'erne og 1970'erne i stigende grad omdannet til integrerede comprehensive schools, hvor setting 'niveaudeling' og banding 'holddeling' dog stadig er ret udbredt. Den økonomiske krise i 1970'erne var baggrunden for, at den konservative regering i 1988 gennemførte en reform af uddannelsessystemet, Education Reform Act.

Loven overførte i væsentligt omfang magten fra de lokale skolemyndigheder, Local Educational Authorities (LEA), til de centrale myndigheder, bl.a. ved fastlæggelse af nationale læseplaner, dog med uddannelsesplanlægning og økonomi som lokalt ansvar. Samtidig indførtes standard assessment tests, dvs. centralt stillede standpunktsprøver for alle 7-, 11- og 14-årige. Trods nogen opposition er denne uddannelsespolitik stort set videreført.

De seneste regeringsdokumenter, Excellence in Schools (1997) og debatoplægget Teachers Meeting the Challenge of Change (1998), understreger den samfundsøkonomiske nødvendighed af øget kvalitet i undervisningen.

Førskoleområdet omfatter en- til toårige frivillige reception classes eller nursery schools. Skolepligten indtræder med den seksårige primary school, der er opdelt på en toårig infant school for 5-6-årige og en fireårig junior school for 7-11-årige. Den femårige secondary school afsluttes med General Certificate of Secondary Education, der har erstattet det såkaldte O-level, dvs. ordinary level. Herefter følger mere specialiserede en- til toårige sixth forms, der fører frem til A-level, dvs. advanced level; A-level er adgangsgivende til universiteterne.

Storbritannien har et stort og veludbygget net af videregående uddannelsesinstitutioner samt to af Europas ældste universiteter, Oxford og Cambridge, begge fra 1200-t. og stadig med elitestatus. Blandt de ældste universiteter er også det skotske St. Andrews fra 1411. University of Wales i Cardiff er fra 1893, og Queen's University of Belfast i Nordirland fra 1845.

En del af den videregående uddannelse varetages af Open University, der tilbyder fjernundervisning til alle universitetsgrader og står åbent for alle. Universitetet, der er det første i sin art, har ca. 210.000 studerende (1998). Se også Skotland - uddannelse.

Private skoler omfatter public schools, egl. 'offentlige skoler', dvs. skoler, der er åbne for børn fra alle dele af landet og derfor kostskoler. Betegnelsen kan i dag virke misvisende, fordi skolerne med tiden fik et aristokratisk præg og hovedsagelig baseredes på forældrebetaling. Skolerne betegnes nu ofte independent schools, dvs. pædagogisk uafhængige af det statslige uddannelsessystem. De ældste og mest berømte er Winchester (1382), Eton (1440), Rugby (1567) og Harrow (1571).

Trods stor tilbagegang i elevtallet omkring 1800 forblev skolerne et attraktivt tilbud også for den fremvoksende middelklasse, dels fordi vejen til universiteterne i Oxford og Cambridge gik gennem dem, dels fordi de reformeredes indefra.

En af de store reformatorer var Rugbyrektoren Thomas Arnold, der så det som sin hovedopgave at opdrage drenge til "kristne gentlemen" med særlig vægt på karakteropdragelsen. Vigtige elementer i dannelsesidealet var religionen, historien, litteraturen og de klassiske sprog. Han reformerede desuden præfektsystemet ved at inddrage eleverne i ældste klasse som sine pædagogiske medarbejdere. Senere kom holdsporten til, fx fodbold, kricket og rugby.

Gennem bevarelsen af visse af de oprindelige karakteropdragende træk er skolerne også omkring år 2000 med til at sætte deres præg på det britiske samfund.

Læs mere om Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Winther-Jensen: Storbritannien - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165383