Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rumænien - uddannelse

Oprindelig forfatter MSLar Seneste forfatter BlochP

Fra 1989 er uddannelserne, bl.a. med støtte fra EU, reorganiseret indholdsmæssigt og strukturelt med decentralisering, humanisering og demokratisering som mål. Nationale mindretal, bl.a. det ungarske og det tyske, tilbydes undervisning på modersmålet.

Uddannelsessystemet, der er offentligt og gratis, omfatter en førskole for 3-6-årige, der søges af 53% (1996). Den otteårige skolepligt opfyldes i en fireårig grundskole fulgt af en mellemskole af samme varighed. Derpå følger en treårig almen gymnasial uddannelse eller 1-2 års erhvervsuddannelse, der i alt følges af ca. 70% (1996).

Der er 16 universiteter (1998), bl.a. Universitatea Bucureşti, der er grundlagt 1694, samt adskillige andre højere læreanstalter. Efter 1989 er der også oprettet private højere læreanstalter.

Annonce

Læs mere om Rumænien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Søgaard Larsen: Rumænien - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153324