Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Makedonien - uddannelse

Oprindelig forfatter MSLar Seneste forfatter BlochP

Uddannelsessituationen er præget af de nationale mindretal, som af forfatningen garanteres undervisning på modersmålet. Ud over de makedonske skoler findes der albansk- og serbisksprogede skoler.

Det offentlige skolesystem er gratis og obligatorisk for 7-15-årige. Det omfatter frivillige børneinstitutioner, der kun søges af få, og en otteårig grundskole. Ca. 80% (1995) fortsætter skolegangen dels i fireårige alment teoretiske, erhvervsrettede og kunstneriske uddannelser, dels i kortere erhvervsuddannelser.

Der er to offentlige universiteter i hhv. Skopje og Bitola, hvor der udelukkende undervises på makedonsk. Det albanske mindretal oprettede i 1994 et albansksproget universitet i Tetovo, men det er ikke blevet anerkendt af myndighederne.

Annonce

Læs mere om Makedonien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Søgaard Larsen: Makedonien - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120859