Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kasakhstan - uddannelse

Oprindelig forfatter LHemm Seneste forfatter Redaktionen

Uddannelse i Kasakhstan er offentlig og gratis med ti års skolepligt fra elevernes syvende år. Seksårige kan begynde i skole, hvis de består en adgangsprøve. Grundskolen er fireårig og efterfølges af en overbygning med to niveauer, der varer hhv. fire og tre år. Det sidste niveau har både almene og erhvervsrettede linjer. Videreuddannelse foregår bl.a. på landets to universiteter, en teknisk højskole, flere polytekniske institutter og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Grundskolens undervisning er baseret på, at børnene har gået mindst et år i børnehave, men da mange børnehaver siden 1993 er blevet privatiseret og dermed ikke længere er gratis, mangler en stor del af børnene nu denne baggrund ved skolestarten.

Læs mere om Kasakhstan.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Hemmingsen: Kasakhstan - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104627