Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hviderusland - uddannelse

Oprindelig forfatter LHemm Seneste forfatter Redaktionen

Undervisningen er offentlig og gratis. Den obligatoriske skoleuddannelse, der begynder, når børnene er seks år, omfatter en grundskole på fire år og en overbygning på fem år. Derefter følger yderligere en frivillig toårig overbygning, som afsluttes med et afgangsbevis.

Ved adgangen til højere uddannelse, der foregår på en række almene og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, heraf 12 universiteter (1994), tages der særlige hensyn til forældreløse og til handicappede og ofre for Tjernobyl-katastrofen i 1986 i nabolandet Ukraine.

Siden uafhængigheden fra Sovjet har man i uddannelsessystemet tilstræbt, at undervisningen trods mangelen på lærebøger på alle niveauer foregår på hviderussisk og omh€andler landets egne forhold.

Annonce

Læs mere om Hviderusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lis Hemmingsen: Hviderusland - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94216