Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hongkong - uddannelse

Oprindelig forfatter TW-J Seneste forfatter Redaktionen

Grundskolen, hvor eleverne begynder som seksårige, varer seks år. Det femårige overbygningsforløb fører frem til Hong Kong Certificate of Education Examination (HKCEE). Seks års skolepligt, der blev indført i 1971, blev i 1978 udvidet til ni år. Størstedelen af skolerne er bogligt orienterede med stærk vægt på akademiske fag, og kun et mindre antal er tekniske eller erhvervsfaglige institutioner. HKCEE på avanceret niveau, der kan bestås efter yderligere to år, er adgangsgivende til universiteterne.

Hongkong har syv universiteter, der alle er offentlige. Det ældste er Hong Kong University, grundlagt 1911, hvor undervisningen foregår på engelsk; et kinesisksproget universitet blev oprettet i 1963, og ved et tredje universitet for videnskab og teknologi fra 1991 foregår det meste af undervisningen på engelsk.

Læs mere om Hongkong.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Winther-Jensen: Hongkong - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92887