Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frankrig - uddannelse

Oprindelig forfatter TW-J Seneste forfatter Redaktionen

Den franske skole er i mange henseender et produkt af oplysningstidens menneskesyn, Napoleonstidens centralisme og adskillelsen mellem kirke og stat. Siden 2. Verdenskrig har man søgt at kombinere en kraftig ekspansion af uddannelserne med en demokratisering af det oprindelige elitære system; ved demokratiseringen er bl.a. uddannelserne for de 11-15-årige blevet samlet under samme tag i det såkaldte collège. Den obligatoriske skolegang blev i 1959 udvidet til ti år (6.-16. år), og samme år blev de private, overvejende katolske skoler ligestillet med de offentlige mht. finansiel støtte og ministeriets generelle krav til pensum, organisation og inspektion. Studenteroprøret i 1968 gav flere adgang til universiteterne.

Med baggrund i Skoleloven fra 1989 omfatter det franske uddannelsessystem en 3-4-årig førskole, école maternelle, for de 2-5-årige. Den optager næsten alle 3-5-årige og lidt over 1/3 af de toårige (1990). Lærerne har samme kvalifikationer som lærerne i grundskolen, og der lægges især vægt på at fremme talesproget. Grundskolen for de 6-10-årige, école primaire, er femårig. Skoleforløbet for de 11-18-årige er syvårigt og delt op i et fireårigt collège d'enseignement secondaire (CES) og et treårigt lycée. Trods flere forsøg på at indføre udelt skole (1975, 1982) deles eleverne i collège i praksis stadig i linjer, filières. De private skoler søges af ca. 14% på primærtrinnet og ca. 20% på collègetrinnet (1992).

På det gymnasiale niveau, som søges af 80% af en årgang, kan eleverne vælge mellem en almen og en teknisk linje, der søges af ca. 70%, og en erhvervsfaglig linje, som søges af ca. 30%. Den almene og tekniske linje afsluttes med baccalauréat, og den erhvervsfaglige med et certificat d'aptitude professionelle (CAP) eller med det mindre specialiserede brevet d'études professionelles (BEP). 25% af disse fortsætter til en af de erhvervsfaglige baccalauréats, bacs pros, der blev oprettet i 1987.

Annonce

Almene videregående uddannelser på universitetsplan søges af ca. 70% af de unge, der har bestået en baccalauréat. Hertil kommer les grandes écoles, der primært er ingeniørskoler eller skoler for handel og administration. De er i reglen private institutioner og kun åbne for et begrænset antal studerende; de betragtes som vejen til ledende stillinger i det franske samfund.

Fransk skolevæsen bygger på en mangeårig tradition for, at uddannelsessystemet skal være gratuit, laïque et obligatoire ('gratis, verdsligt og obligatorisk'). Det medfører, at undervisning principielt er vederlagsfri som i Danmark, at religionsundervisning foregår uden for skolen, og at der er skolepligt, ikke kun undervisningspligt. Det franske skolesystem er centralt styret og har et stærkere eksamenspræg end det danske. Fænomenet "oversidning", dvs. to år på samme klassetrin, er derfor stadig temmelig udbredt; fx var i 1991 64% af eleverne i den afsluttende klasse 18 år eller ældre. De seneste uddannelsesreformer har dog givet større frihed til den enkelte region og institution.

Læs mere om Frankrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Winther-Jensen: Frankrig - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79382