• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Estland - uddannelse

Oprindelig forfatter MSLar Seneste forfatter Redaktionen

Uddannelsescenter i Jäneda.

Uddannelsescenter i Jäneda.

I 1990'erne blev uddannelse i Estland stærkt præget af en ideologisk nyorientering efter den sovjetiske periode; det har bl.a. givet sig udslag i reformer af uddannelsernes indhold, i ændring af undervisningssprog fra russisk til estisk og i en begyndende privatisering af især den videregående uddannelse. I 1993 blev russisk således afskaffet som undervisningssprog i gymnasiet.

Der er ni års skolepligt, som opfyldes i grundskolen, algkoolid, der er fireårig, og i den lavere sekundærskole, põhikoolid, der er femårig. Det øverste trin af den treårige sekundærskole, gümnaasiumid, er frivilligt. Ungdomsuddannelserne omfatter foruden gymnasiet, der søges af ca. 60% af en årgang (1993), erhvervsskoler, der modtager ca. 30%. Ca. 90% af en årgang fortsætter i en ungdomsuddannelse. For de 3-7-årige findes børnehaver.

Højere uddannelse tilbydes på 22 forskellige uddannelsesinstitutioner (1994), hvoraf flere er private.

Annonce

Læs mere om Estland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Søgaard Larsen: Estland - uddannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72416