Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Burma (Uddannelse)

Oprindelig forfatter KDiW Seneste forfatter Redaktionen

Burma. To børn går langs vejen. Foto: 1981.

Burma. To børn går langs vejen. Foto: 1981.

Efter selvstændigheden i 1948 indførtes en femårig obligatorisk grundskole. Grundskolen efterfølges af en fireårig mellemskole afsluttet med en toårig overbygning. Kun ca. 4% af en årgang gennemfører en højere uddannelse. Efter militærets magtovertagelse i 1962 gik det offentlige undervisningssystem fuldstændigt i opløsning. Klostrene prøvede at afhjælpe situationen, men var ofte ikke fagligt kvalificeret. Kun godt 1% af statsbudgettet var afsat til undervisning. Halvdelen af børnene fuldførte ikke grundskolen, i 1990 nåede 24% 5. klasse. Kun børn af højtrangerende militærfolk fik ordentlig skolegang. Siden 2011 er der afsat ressourcer til styrkelse af uddannelsen, men genopretningen har lange udsigter.

Foruden universiteter i Rangoon, Mandalay og Moulmein er der højere læreanstalter for bl.a. teknik og landbrug såvel som IT og kommunikation andre steder. Mellem 1988 og 2011 var undervisningen præget af politiske uroligheder og deraf følgende langvarige institutionslukninger.

Læs mere om Burma.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Dirch Wagner: Burma (Uddannelse) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128972