Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lærer

Oprindelig forfatter TaKa Seneste forfatter Redaktionen

lærer, underviser inden for et nærmere defineret fagligt område på alle niveauer i uddannelsessystemet. De største grupper udgøres af folkeskolelærere med ca. 48.000 og lærere ved de gymnasiale uddannelser med ca. 13.000 (2015).

Folkeskolelærere

Denne gruppe lærere, der i daglig sprogbrug også benævnes skolelærere eller indtil ca. 1950 seminarister, optræder første gang i forbindelse med de store skolereformer omkring 1800. Før den tid blev den elementære oplæring varetaget af degnen eller skoleholderen, men fra 1791 og i årene derefter blev der uddannet egentlige lærere på de nyoprettede lærerseminarier. I løbet af 1800-t. lykkedes det at besætte de fleste embeder med uddannede lærere, fra 1860'erne også kvindelige. I perioden 1892-1972 eksisterede der en kortere uddannelse for kvindelige lærere: forskole- eller småbørnslærerindeuddannelsen; disse lærerinder blev især ansat ved landsbyskoler.

Ved reformer i 1894 og 1930 blev læreruddannelsen betydelig forbedret med hhv. en forstærket statslig styring og en forlængelse fra tre til fire år. Fra sidste halvdel af 1800-t. vandt især lærere på landet stor anerkendelse og respekt ikke alene i det lokale arbejde inden for skole og kirke, men også ofte i kommunalpolitik og foreningsarbejde. Som stand markerede lærerne sig tydeligt efter dannelsen af Danmarks Lærerforening i 1874.

Annonce

I anden halvdel af 1900-t. blev uddannelsen ændret fire gange. I 1954 blev en række fag gjort eksamensfrie, og der indførtes linjefag. Allerede i 1966 blev fordringerne igen strammet, dels ved optagelseskrav om studenter- eller hf-eksamen, dels ved genindførelse af eksamen i alle fag. I 1991 blev loven ændret med henblik på øget lokal styring af uddannelsen, og endelig medførte betydelige ændringer i 1997 en kraftig reduktion af fagkredsen, mens praktikken blev udvidet i forhold til de to foregående love. Gennem de senere revisioner har praktikken fået øget betydning. Den almindelige samfundsudvikling, herunder de reviderede arbejdstidsbestemmelser i 1993, har gradvis øget dels en professionalisering, dels en sekularisering af lærerstanden. Dette har bl.a. givet sig udslag i, at lærernes selvopfattelse er ændret fra en kaldstanke til en opfattelse af lærervirksomhed som et erhverv på linje med andre offentlige ansattes. I 2008 indgik læreruddannelsen i professionshøjskolerne.

Folkeskolelæreruddannelsen, der er en mellemlang videregående uddannelse, er karakteriseret ved at sammentænke faglige og pædagogiske aspekter, og den vægt, hvormed fagenes didaktik og metodik indgår i uddannelsen, begrunder betegnelsen en pædagogisk helhedsuddannelse. Se også læreruddannelser.

Lærer. Figuren viser lærer-elev-ratioen 1909-95. Denne ratio angiver antal elever pr. fuldtidsstilling inkl. ikke-undervisning, fx administration, og udtrykker altså ikke den gennemsnitlige klassekvotient. Af kønsfordelingen blandt lærere i grundskolen i samme periode fremgår det, at lærerfaget er på vej til at blive et kvindefag. Kommuneskolernes fald i lærerantal fra 1983 til 1995 var 8% og modsvares af et elevtalsfald på 19%, mens lærerantallet i de private skoler pga. den voksende tilslutning fortsat er stigende.

Lærer. Figuren viser lærer-elev-ratioen 1909-95. Denne ratio angiver antal elever pr. fuldtidsstilling inkl. ikke-undervisning, fx administration, og udtrykker altså ikke den gennemsnitlige klassekvotient. Af kønsfordelingen blandt lærere i grundskolen i samme periode fremgår det, at lærerfaget er på vej til at blive et kvindefag. Kommuneskolernes fald i lærerantal fra 1983 til 1995 var 8% og modsvares af et elevtalsfald på 19%, mens lærerantallet i de private skoler pga. den voksende tilslutning fortsat er stigende.

Gymnasielærere

Denne lærergruppe kan historisk føres tilbage til katedralskolerne og latinskolen. En egentlig læreruddannelse til disse skoler blev etableret på Københavns Universitet omkring 1800, men ret snart indstillet igen. Fra 1818 var det et krav, at overlærere, der fra 1919 blev benævnt lektorer, og rektorer havde aflagt en filologisk embedseksamen i to af skolens fag. Adjunktstillinger blev fortsat varetaget af teologer eller magistre i naturfag. I 1883 indførtes skoleembedseksamen som forudsætning for ansættelse i den højere skole, og fra 1908 kunne ingen ansættes i gymnasiet uden at have aflagt pædagogikum, en prøve i pædagogik og undervisningsfærdighed, efter bestået universitetseksamen.

Ved universitetscentrene i Roskilde og Aalborg forsøgte man i 1970'erne at integrere pædagogikum i det faglige studium, men tanken blev ret snart opgivet. Fra ca. 1970 afløstes skoleembedseksamen af henholdsvis en humanistisk og en naturvidenskabelig kandidateksamen, og det blev muligt at kombinere fag fra de to hovedområder. Gymnasielæreruddannelsen, der er en lang videregående uddannelse, er generelt karakteriseret ved et fagligt højt niveau.

Erhvervsskolelærere

En tredje relativt stor lærergruppe på ca. 7600 lærere (2014) underviser ved erhvervsuddannelserne, dvs. handelsskoler og de tekniske skoler. Disse læreres uddannelsesmæssige baggrund er meget forskelligartet, og Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik giver da også det pædagogiske og fagdidaktiske indhold høj prioritet.

Se også dansk skolehistorie og folkeskole.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tage Kampmann: lærer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119720