Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tale-høre-undervisning

Oprindelig forfatter KTr Seneste forfatter Redaktionen

tale-høre-undervisning, specialundervisning af børn og voksne med sprogvanskeligheder, herunder bl.a. dysfasi, afasi, stammen, eller med stærkt nedsat hørelse eller døvhed; undervisningen varetages af audiologopæder eller tale-høre-pædagoger.

Tale-høre-undervisningen i Danmark går tilbage til 1800-t. og er blevet varetaget af bl.a. Statens Høreinstitutter, Statens Institutter for Talelidende og Statens Skoler for Døve og svært Tunghøre. Efter særforsorgens udlægning i 1980 til amter og kommuner benævntes institutionerne oftest Amternes tale- og høreinstitutter eller kommunikationscentre. Fra 2007 har de amtslige centre hørt under regionerne.

Efter udlægningen varetages tale-høre-undervisning af børn og unge i vid udstrækning i det almindelige undervisningssystem; dog undervises døve og svært hørehæmmede børn på specialskoler og specialundervisningscentre. Undervisningen omfatter bl.a. artikulation, mund-hånd-systemet og tegnsprog.

Annonce

Den teknologiske udvikling på høreapparatområdet samt øget viden om tegnsprog har fået stadig større betydning for undervisningen af hørehæmmede og døve.

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished

/pre, function 'web.xml' failed with response:
async operation has not finished