Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christen Kold

Oprindelig forfatter HHenr Seneste forfatter Redaktionen

Christen Kold påvirkede sine elever for livet. Oplivelse, personlighedens vækkelse, var det originale og centrale begreb i hans skoletanker. Om sin egen påvirkning sagde Kold: De, der satte de dybeste Spor på min Vej, var foruden min Moder, P. Larsen Skræppenborg og Søren Kierkegaard. Litografi udført i 1870 med et fotografi som forlæg.

Christen Kold påvirkede sine elever for livet. Oplivelse, personlighedens vækkelse, var det originale og centrale begreb i hans skoletanker. Om sin egen påvirkning sagde Kold: De, der satte de dybeste Spor på min Vej, var foruden min Moder, P. Larsen Skræppenborg og Søren Kierkegaard. Litografi udført i 1870 med et fotografi som forlæg.

Christen Kold, 1816-1870, dansk pædagog og friskolemand; højskoleforstander 1851-62 i Ryslinge, fra 1862 i Dalum. Christen Kold, der blev lærer fra Snedsted Seminarium 1836, påvirkedes stærkt af lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborgs kritik af kirke og skole for rationalisme og præsteherredømme. Han fik ikke varig ansættelse i den offentlige skole, bl.a. pga. sin afvisning af katekisation, men i stedet blev han huslærer og gjorde sine første erfaringer som "folkeoplyser" blandt bønder. 1842-47 opholdt han sig i Smyrna, hvor han først deltog i et missionsarbejde, men senere efter interne uoverensstemmelser arbejdede som bogbinder.

Efter 1. Slesvigske Krig (1848-51), hvor Christen Kold meldte sig som frivillig, blev han igen huslærer. Personlig opsparing og støtte fra grundtvigske kredse satte ham i stand til at oprette sin første højskole i Ryslinge i 1851. Året efter begyndte han friskolen i Dalby ved Kerteminde, og i 1853 flyttede han også højskolen hertil. I 1862 byggede han højskolen i Dalum ved Odense.

Christen Kold var en personlighed med store evner som folkeoplyser. Han grundlagde friskolen og blev til stor inspiration for højskolen. Hans skole skulle være "et bedested på livsvandringen". Skolen skulle oplive, før den oplyste, og den skulle vække troen på "Guds kærlighed og Danmarks lykke". Fortællingen var hans pædagogiske metode.

Annonce

Christen Kold efterlod sig kun få skriftlige arbejder; de blev udgivet efter hans død, bl.a. Om Børneskolen (1877) og dagbogen Rejsen til Smyrna (1979, forkortet udg. 1888). I Vennemødetalen, et stenografisk referat af en tale ved et grundtvigsk møde i København 1866, gør Christen Kold rede for sit livsforløb og sit syn på folkelig oplysning. Christen Kolds skoletanker har fået varig indflydelse på dansk skole.

Se også dansk skolehistorie, efterskole og folkehøjskole.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Holger Henriksen: Christen Kold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108056