Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skole - skoleforsøg

Oprindelig forfatter PSkov Seneste forfatter Redaktionen

Større, samlede bestræbelser på en skole eller i et skolevæsen for at gennemføre principielle og systematiske ændringer af undervisningen eller af dens organisation betegnes skoleforsøg.

Udtrykket bruges især om de udviklingsbestræbelser, der fandt sted fra 1920'erne til begyndelsen af 1970'erne. Derefter er betegnelsen blevet erstattet af begreberne pædagogisk udviklingsarbejde og skoleudvikling.

En række forsøg i 1920'erne og 1930'erne havde som formål at ændre skolen, så eleverne fik mulighed for en friere udvikling, tilpasset den enkelte elevs muligheder. Der var her snarere tale om reformbestræbelser i forhold til den bestående skole end om egentlige forsøg.

Annonce

Mange skoleforsøg i 1920'erne og 1930'erne kan således ses både som et udslag af en pædagogisk-filosofisk overbevisning hos deltagerne om barnets udviklingsmuligheder og som en reaktion på skolens og det omgivende samfunds behandling af barnet.

Dette gælder bl.a. Vanløseforsøgene 1924-28 med såkaldte frie klasser i de første skoleår samt en række forsøg i Københavns Kommune i løbet af 1930'erne med emneundervisning omfattende fagene dansk, historie, geografi og naturhistorie i folkeskolens ældste klasser.

Også på Frederiksberg og i Haderslev blev der i denne periode gennemført forsøg med ændrede undervisningsformer, der i højere grad kunne lægge op til selvstændig elevaktivitet.

De nævnte forsøg var inspireret af internationale strømninger, der kan føres tilbage til den franske filosof Jean-Jacques Rousseau. Hans tanker om udvikling af barnets iboende muligheder blev i begyndelsen af 1900-t. fulgt op af bl.a. den amerikanske filosof og psykolog John Dewey, den tyske pædagog Georg Kerschensteiner, den svenske forfatter Ellen Key og den italienske læge Maria Montessori.

Herhjemme er det bl.a. navne som G.J. Arvin, Sigurd Næsgaard og Sofie Rifbjerg, der knytter sig til disse udviklingsbestræbelser.

En anden type skoleforsøg fandt sted fra 1950'erne til ind i 1970'erne, hvor det drejede sig om forsøg med udelt skole på klassetrin, hvor skolen ellers var grendelt.

Baggrunden for disse forsøg var ønsket om at undgå uheldige konsekvenser ved en tidlig opdeling af eleverne i boglige og ikke-boglige klasser med en uønsket social forskelsudvikling til følge.

Forsøgene fandt dels sted ved enkelte skoler, bl.a. Emdrupborg Forsøgsskole i København og Kroggårdsskolen på Fyn, dels i kommuner som Frederiksberg, Horsens og sidst i perioden hele Gladsaxe under ledelse af psykologen Jesper Florander (1918-88).

Disse forsøg har haft stor betydning for den gradvise afskaffelse af den niveaudelte skole i Folkeskolelovene af 1975 og 1993. Denne udvikling må dog også ses i relation til den generelle lighedsorienterede politiske udvikling i samfundet i denne periode og til elevers og forældres ønsker om indflydelse på skoleforløbet. Se også Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

Læs videre om skolebyggeri eller om skole generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Skov: skole - skoleforsøg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160239