Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skole - skolefag

Oprindelig forfatter TW-J Seneste forfatter Redaktionen

Skole. Det øverste af de to skemaer er håndtegnet i begyndelsen af 1900-t. af lærerinde Margrete Lønborg Jensen, Zahles Skole, mens det nederste stammer fra Søndermarkskolen i Billund 1999/2000. Der er i den forløbne tid sket en række ændringer i skolens fag og praksis: Med 1975-loven blev faget skrivning fx en del af dansk. Bag betegnelsen værksted gemmer sig fag som geografi, naturhistorie og biologi, og andre fag og emner er kommet til, fx engelsk og bibliotekskundskab. Også opdelingen af dagen har ændret sig: fra fem lektioner, adskilt af frikvarterer, til tre blokke af hver to moduler. Undervisningstidens omfang er omtrent uændret, idet lørdagsundervisningen bortfaldt i 1969-70, og lektionslængden blev reduceret fra 50 minutter til 45 i 1973.

Skole. Det øverste af de to skemaer er håndtegnet i begyndelsen af 1900-t. af lærerinde Margrete Lønborg Jensen, Zahles Skole, mens det nederste stammer fra Søndermarkskolen i Billund 1999/2000. Der er i den forløbne tid sket en række ændringer i skolens fag og praksis: Med 1975-loven blev faget skrivning fx en del af dansk. Bag betegnelsen værksted gemmer sig fag som geografi, naturhistorie og biologi, og andre fag og emner er kommet til, fx engelsk og bibliotekskundskab. Også opdelingen af dagen har ændret sig: fra fem lektioner, adskilt af frikvarterer, til tre blokke af hver to moduler. Undervisningstidens omfang er omtrent uændret, idet lørdagsundervisningen bortfaldt i 1969-70, og lektionslængden blev reduceret fra 50 minutter til 45 i 1973.

Fagene i skolen er et afgrænset lærestof, der er tilrettelagt specielt med henblik på undervisning, uanset om det drejer sig om oprindelige videnskabsfag eller håndværksfag. Fagene i en skoleform benævnes samlet en fagplan.

Principielle overvejelser over arten og antallet af fag i en given skoleform er et spørgsmål om fagplanteori, men konkrete beslutninger tages i praksis oftest politisk.

Undervisningen i almene uddannelser har både et kvalificerende og et dannende sigte. Derfor skal fagene opfylde begge krav. De enkelte fag er som regel et resultat af tradition og historie frem for pædagogiske overvejelser, men alligevel en uundværlig del af fremtidens uddannelsesmæssige bagage.

Annonce

Historie

Skolens fagkreds har sit udspring i middelalderens fagplan, artes liberales; se dannelse, de frie kunster og pædagogik ... Læs mere om skolefag (historie).

Klassificering

Skolefag kan klassificeres i humanistiske fag, fx historie, litteratur, sprog, religion og samfundsfag, naturvidenskabelige fag, fx matematik, fysik, kemi og biologi, og praktisk-musiske fag, fx sang, musik, billedkunst, drama, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab ... Læs mere om skolefag (klassificering).

Tværfaglighed

Fra begyndelsen af 1900-t. voksede kritikken af selve fagplanprincippet, især fra reformpædagogisk hold. Fagplanen blev anklaget for at opsplitte barnets oplevelse af sammenhæng og helhed; undervisningen burde snarere bygge på barnets psykologiske erfaringsverden, dets behov og interesser ... Læs mere om skolefag (tværfaglighed).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thyge Winther-Jensen: skole - skolefag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160232

Tags