karakterer og karakterskalaer

Den består af:

• fem karakterer for beståede præstationer (12, 10, 7, 4 og 02)
• to karakterer for ikke-beståede præstationer (00 og -3).

Karaktererne skal gives ud fra en målrelateret bedømmelse og vise, i hvilken grad eleven eller den studerende har opfyldt målene for det pågældende fag eller undervisningsforløb.

12 skal gives for den fremragende præstation, som demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller ganske få, uvæsentlige mangler. Der er således ingen såkaldt undtagelseskarakter for den usædvanligt sikre og selvstændige præstation, som i den tidligere 13-skala kunne give 13.

Modtagelsen af 7-trinsskalaen var ikke ubetinget positiv, især fordi den genindførte begrebet negative karakterer, som tillægges demotiverende virkning og af denne grund blev afskaffet i 1963 med 13-skalaens indførelse. Samtidig er det blevet anført, at færre karakterer i skalaens middelområde gør det vanskeligere at nuancere elevernes præstationer og dermed belønne mindre fremskridt.

I Danmark begyndte man at give karakterer til studentereksamen og universitetseksaminer i 1700-tallet. Ved en forordning fra 1775 blev den tidligste karakterskala indført, den såkaldte 1775-skala. Formålet var at afgøre om en præstation var bestået eller dumpet.

Indtil 2006 gjaldt 13-skalaen som officiel karakterskala i Danmark; den var indført i 1963 i folkeskolen og gymnasieskolen og i 1971 ved de videregående uddannelser. 13-skalaen, der bestod af ti trin med forskellige intervaller, var opdelt i tre grupper:

• "udmærket" (13, 11 og 10)
• "middel" (9, 8 og 7)
• "usikker" (6, 5, 03, 00).

Præstationen eller standpunktet skulle først placeres inden for en af de nævnte grupper. Derefter blev der taget stilling til, hvilken karakter inden for gruppen der skulle gives.

Karaktererne 00 og 13 var såkaldte undtagelseskarakterer: 00 blev givet, når eleven viste fuldstændig mangel på forståelse af stoffet, mens 13 blev givet for den helt suveræne præstation.

I uddannelser ud over grundskolen og 10. klasse dækkede karakteren 6 "den netop acceptable præstation", beståelsesgrænsen, hvor en sådan fandtes, og skalaen opdeltes så i fire grupper, idet karakteren 6 udgjorde en gruppe for sig og udskiltes fra gruppen "usikker".

I skolen havde 13-skalaen i 1963 afløst H.C. Ørsteds karakterskala, der havde været i brug siden midten af 1800-tallet. Med henblik på beregning af gennemsnit var der til denne skalas enkelte karakterer knyttet talværdier.

Ørsteds karakterskala blev især kritiseret for, at meget lave karakterer vejede uforholdsmæssigt tungt ved gennemsnitsberegning, fordi afstanden mellem karaktererne steg voldsomt, når man bevægede sig nedad i skalaen. Desuden var betegnelsen for nogle af karaktererne misvisende. Karakteren "godt" var fx udtryk for en temmelig dårlig præstation.

Ørsteds karakterskala havde være indført i 1850 i en simplere version, se nedenfor. I 1919 blev den genindført med supplerende talværdier, som gjorde det muligt at udregne elevens eksamensgennemsnit.

Da der ikke kunne opnås enighed i karakterudvalget af november 1941 om ækvidistante intervaller (altså at der var lige stor afstand mellem karaktererne) ved udregning af elevens eksamensgennemsnit, blev der som kompromis ved anordning af 6. februar 1943 gennemført en forhøjelse af talværdierne med 7, således at kun karakteren slet havde negativ talværdi.

Karaktererne var dels forkortelser, fx ug for 'udmærket godt', dels forklaret:

• ug – 'udmærket godt'
• mg – 'meget godt'
• g – 'godt'
• tg – 'temmelig godt'
• mdl – 'mådeligt'
• slet – 'uantageligt'

Den ørstedske skala blev genindført den 23. juni 1919 og fastholdt i anordning af 10. marts 1938.

^* Karakteren g var i visse fag og uddannelser laveste karakter for at bestå.

^** Karakteren slet kunne gives, hvis et flertal af bedømmere var enige om, at eksaminanden overhovedet ikke lagde kundskaber i det pågældende fag for dagen.

Efter skolereformen i 1903 gennemførtes en 8-skala ved anordning af 3. august 1906; der indførtes tillige årskarakterer.

Normalkarakterer var 2, 4 og 6, mens 0 og 8 var undtagelseskarakterer, som kun blev anvendt, når censor og eksaminator var enige. Karaktererne 3 og 5 kunne ved eksamen alene fremkomme som gennemsnit mellem censors og eksaminators bedømmelser.

Skalaen blev ændret ved anordning af 28. november 1911, hvor karakteren 8 blev fjernet.

Den ørstedske skala blev foreslået af videnskabsmanden H.C. Ørsted i Maanedsskrift for Litteratur i 1833. Den blev ført ud i livet gennem bekendtgørelser den 13. maj 1850 og den 9. august 1871 og benyttet ved udregning af hovedkarakteren.

Principielt skulle der to gode karakterer til at hæve en dårlig karakter op på et mellemliggende niveau. Fra 1871 kunne mellemkarakterer angives ved hjælp af plus og minus. Ved udregning af eksamens- og årskarakterer i de enkelte fag anvendtes en skala med lige store intervaller fra 6 (ug) til 1 (slet).

^* Karakteren slet kunne gives, dersom et flertal af bedømmere var enige om, at eksaminanden overhovedet ikke lagde kundskaber i det pågældende fag for dagen.

Ug-skalaen blev indført ved forordning om de lærde skoler i Danmark og Norge den 7. november 1809.

Skalaens trin svarer kun delvis til de tidligere latinske betegnelser, som ses i 1775-skalaen nedenfor.

1775-skalaen indførtes ved Forordning af 11. maj 1775 om universitetseksaminer, herunder om examen artium, dvs. studentereksamen, og kendte kun tre karaktertrin ved en bestået eksamen: laudabilis, haud illaudabilis og non contemnendus. Opnåede man ikke disse karakterer, var man rejectus, 'dumpet', som egentlig betyder 'forkastet'.

Betegnelserne havde været anvendt tidligere i 1700-tallet ved nogle universitetseksaminer, ofte med svækkende eller forstærkende tilføjelser, fx egregie 'udmærket', mediocriter 'middelmådigt', bene 'godt' eller vix 'næppe'.