Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ilinniarfissuaq

Oprindelig forfatter TaKa Seneste forfatter Redaktionen

Ilinniarfissuaq, (grønlandsk 'storskole'), Grønlands Seminarium, oprettet i 1845 i Nuuk. Seminariet varetog indtil 1950'erne foruden læreruddannelsen uddannelsen til kateket, da lærerne måtte virke både i skolens og i kirkens tjeneste. Læreruddannelsen blev i 1950'erne og især fra 1964 tilnærmet den danske i indhold og struktur, men fra midten af 1980'erne blev den atter mere grønlandskpræget. Seminariet, der også forestår efter- og videreuddannelse af lærere, fra 1994 i samarbejde med det pædagogiske center Inerisaavik, har i perioder tillige tilbudt sociale uddannelser. Se også Grønland (uddannelse).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tage Kampmann: Ilinniarfissuaq i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96361