Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Inger Merete Nordentoft

Oprindelig forfatter OVar Seneste forfatter Redaktionen

Inger Merete Nordentoft, 1903-1960, dansk pædagog og politiker, skoleinspektør på Katrinedals Skole i Vanløse fra 1945 til sin død; 1945-53 MF for Danmarks Kommunistiske Parti, som hun meldte sig ud af i 1957.

Inger Merete Nordentoft, der deltog aktivt i modstandsbevægelsen og var i bestyrelsen for Frit Danmarks lærergruppe, fik stor pædagogisk og politisk betydning, bl.a. i kraft af sine lærebøger til faget dansk og pjecen Opdragelse til Demokrati (1944). Hendes status som ugift mor gav anledning til intens pressedækning og foranledigede i årene efter 2. Verdenskrig en principiel moraldebat, men vakte også i visse samfundskredse modstand mod hendes stærke personlighed; således valgte ca. 1/4 af skolens forældre i 1948 at overflytte deres børn til den nye Rødkilde Skole tæt ved.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Varming: Inger Merete Nordentoft i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132586