Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Schneekloth

Oprindelig forfatter VS-P Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/25481/=ud_a_31113.mp3?revision=1

Hans Schneekloth (1812-1882). Foto: Hansen & Weller, Kbh. Det Kgl. Bibliotek.

Hans Schneekloth (1812-1882). Foto: Hansen & Weller, Kbh. Det Kgl. Bibliotek.

Hans Schneekloth, 1812-1882, dansk skolebestyrer og reformpædagog. Schneekloth, der var fortaler for et nært skole-hjem-samarbejde og for afskaffelse af det kirkelige tilsyn med skolen, udgav sammen med andre skolefolk 1850-56 tidsskriftet Skolens Reform. Han oprettede i 1854 Realskolen for Frederiksberg og Vesterbro, der fra 1856 fik egen bygning på Værnedamsvej. Under navnet Schneekloths Latin- og Realskole blev skolen videreført af sønnen Karl Andreas (1849-1912) indtil 1912. Den overgik i 1918 til staten under navnet Svanholm Gymnasium, fra 1930 Statsgymnasiet Schneekloths Skole og fra 1986 Schneekloths Gymnasium. Skolen blev i 1969 flyttet til Brøndbyerne og nedlagt i 1992.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Skovgaard-Petersen: Hans Schneekloth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156397