Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Ziehe

Oprindelig forfatter SH-L Seneste forfatter Redaktionen

Thomas Ziehe, f. 1947, tysk pædagog, professor i pædagogik i Hannover fra 1982, i Frankfurt fra 1988 og på ny i Hannover fra 1993. Thomas Ziehe, der er inspireret af bl.a. J. Habermas' arbejder, er især kendt for sine tanker om menneskets kulturelle frisættelse i moderne tid; en dobbelt proces, som dels medfører usikkerhed over for de givne værdier, dels åbner for forandring, jf. Subjektive Bedeutung und Erfahrungsbezug (1977, da. Subjektiv betydning og erfaring, 1978).

Thomas Ziehe har tillige understreget de samfundsgivne rammers betydning for udviklingen af ungdomskulturen, bl.a. i Plädoyer für ungewöhnliches Lernen (s.m. H. Stubenrauch, 1982, da. Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser, 1983).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Signe Holm-Larsen: Thomas Ziehe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184141