Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forskning

Oprindelige forfattere Grage, Slott og UfRas Seneste forfatter Redaktionen

forskning, systematisk videnskabelig undersøgelse af et emne. Formålet med videnskabelig tænkning og forskning er den videst mulige erkendelse af alle tilværelsens aspekter. I forskningsprocessen anvendes en stringent metode, hvor der lægges afgørende vægt på, at den erkendelse, der søges, kan begrundes eller bevises.

Detaljerne i den videnskabelige arbejdsproces varierer fra disciplin til disciplin, men fælles for dem er, at forskeren opstiller en række påstande eller teorier, som derefter søges be- eller afkræftet.

I processen inddrages såvel det, der taler imod de opstillede teorier, som det, der taler for, samtidig med at de forudsætninger, der ligger til grund for teorierne, løbende bliver underkastet en kritisk revision i lyset af den nye viden, som forskningsprocessen fører frem til.

Annonce

Forskningens resultater offentliggøres først og fremmest i videnskabelige publikationer, der kan omfatte alt fra monografier til tidsskriftartikler og rapporter. Fra begyndelsen af 1990'erne er elektronisk offentliggørelse af forskningsresultater på fx internettet blevet stadig mere almindelig.

Fra anden halvdel af 1900-t. er forskningen kommet til at spille en større og større rolle i samfundslivet, og der er i stigende grad blevet afsat resurser hertil både i den offentlige og i den private sektor.

I den offentlige debat skelnes der mellem flere forskellige slags forskning. På den ene side tales der om grundforskning, hvorved forstås videnskabelige undersøgelser, der alene er dikteret af ønsket om opnåelse af større erkendelse og ny viden uden skelen til mulig praktisk anvendelse. På den anden side tales der om en række former for anvendt forskning, målforskning, strategisk forskning o.l., hvor forskningsprocessen er dikteret af politiske, militære og kommercielle ønsker om at nå et givet resultat.

Grundforskningen drives især på universiteterne eller på særlige grundforskningsinstitutioner, der kan være offentligt eller privat finansierede, mens den anvendte forskning dels finder sted på offentlige forskningsinstitutioner, dels i den private sektor.

Blandt de offentlige forskningsinstitutioner i Danmark kan nævnes SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (indtil 2007 Socialforskningsinstituttet), Statens Byggeforskningsinstitut og Serum Instituttet, der alle udfører såvel grundforskning som anvendt forskning.

I det hele taget spiller de forskellige former for forskning snævert sammen, og grænserne er i praksis flydende. I princippet skal den anvendte forskning udnytte den nye viden, der er opnået gennem grundforskningen. Ofte er der dog stor tidsforskel mellem den praktiske udnyttelse af en opdagelse og selve opdagelsen. Et eksempel på dette kan være de utallige elektriske apparater, der anvendes i den moderne dagligdag, og som alle på hver sin vis udnytter H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.

Samspillet mellem grundforskning og anvendt forskning er i det moderne samfund organiseret på utallige måder. Det er karakteristisk, at det ofte er ikke-forskere, fx politikere, militære chefer eller virksomhedsledere, bl.a. inden for medicinal- og levnedsmiddelindustrien, der opstiller de mål, der ønskes nået, og tager initiativer til en øget forskningsindsats.

En særlig form for anvendt forskning er kontraktforskning, hvor fx en erhvervsvirksomhed indgår en aftale med et universitet eller en anden grundforskningsinstitution om løsning af en konkret opgave. Kontraktforskning er almindelig i udlandet, ikke mindst i USA, og søges på forskellige måder styrket i Danmark, bl.a. gennem oprettelsen af særlige forskerparker, som er forskningsmiljøer, hvor forskerne og brugerne af forskningsresultaterne bringes i nær kontakt.

Det stigende offentlige engagement i forskning og udvikling har ført til ønsket om en øget indsigt i og styring af forskningen. Dette førte i Danmark til Planlægningsrådet for Forskningen 1972-89, oprettelse af et særligt forskningsministerium i 1993 samt i 2014 organer som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (tidl. Danmarks Forskningspolitiske Råd) og Innovationsfonden (Danmarks Innovationsfond), der administrerer betydelige midler. Der har været fremsat ønsker om en strammere forskningsbudgettering, hvilket dog i praksis har vist sig at være forbundet med betydelige vanskeligheder. Den offentlige investering i forskningssektoren har været stabil frem til finansloven 2016, hvor der blev vedtaget besparelser på forskning på 1,4 mia. kr. eller ca. 8 %.

Begreberne forskning og videnskab er i dag i høj grad kommet til at dække over det samme med ordet forskning som det dominerende. Det skyldes, at den øgede interesse for og investering i forskningen har medført, at det at være forsker er blevet et erhverv og en karrierevej for en stor befolkningsgruppe modsat tidligere tiders videnskabsmænd, der udgjorde en snæver elite i relativ afsondrethed fra det omgivende samfund.

Forskningspolitik

Forskningspolitik er regeringers og parlamenters beslutninger og fastlagte retningslinjer, der skal fremme udviklingen af videnskabelig og teknisk forskning og fremme anvendelse af denne forskning. Beslutningerne gælder først og fremmest tildeling og anvendelse af offentlige midler, men tillige spørgsmålet om koordinering inden for offentlige og private sfærer. Et stadigt vigtigere aspekt bliver herved omsorgen for de højere uddannelser og mobiliseringen af menneskelige resurser.

En artikuleret og bevidst forskningspolitik fremkom først under og efter 2. Verdenskrig som følge af den enorme vækst i militært inspireret forskning. Den omkostningskrævende videreudvikling af de nye teknologiformer, som også skulle finde anvendelse i det civile liv, krævede statslig medvirken, og forskningspolitikken fik en central og institutionel status med USA som det ledende land.

Med årene er forskningspolitikkens prioriteringsopgaver blevet stadig mere påtrængende, dels pga. forskningens kraftige vækst, dels og ikke mindst pga. de naturvidenskabelige, medicinske og tekniske forskningsområders konkurrence om de begrænsede resurser. En stadigt tilbagevendende konflikt ligger i afvejning af støtte til grundforskning kontra anvendt forskning og i større lande afvejning af støtte til "tunge" områder som atom- og rumforskning, der kræver store, langsigtede investeringer, og anden forskning.

Fra 1980'erne er forskningen og dermed forskningspolitikken blevet stærkt internationaliseret, idet flere og flere områder af resursemæssige grunde kræver samarbejde over landegrænser; ikke mindst miljøspørgsmål kræver samordnede forskningsindsatser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben W. Grage, Ejvind Slottved, Uffe Rasmussen: forskning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78564