Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bygge- og anlægsuddannelser

Oprindelig forfatter MBle Seneste forfatter Redaktionen

bygge- og anlægsuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, der sigter mod opførelse og vedligeholdelse af fx bygninger, veje og broer, og som bl.a. fører frem til traditionsrige håndværk som murer, tømrer-snedker, glarmester mfl.

Bygge- og anlægsuddannelser (1995)

erhvervsuddannelser

  • brolægger
  • struktør
  • bygningsmaler
  • elektriker/installationsteknik
  • elektriker/industriteknik
  • elektriker/kommunikationsteknik
  • glarmester
  • maskinsnedker
  • trædrejer
  • murer
  • skiltemaler
  • skorstensfejer
  • stenhugger
  • stukkatør
  • træfagenes byggeuddannelse
    • tømrer - snedker
    • gulvlægger
  • træfagenes industrielle snedkeruddannelse
    • industriel bygningssnedker
    • industriel møbelsnedker
    • orgelbygger
  • vognmaler
  • vvs-teknisk uddannelse
    • vvs-montør
    • vvs- og energimontør
    • vvs- og industrirørmontør
    • vvs- og ventilationsmontør
    • vvs-montør og blikkenslager
    • fabriksblikkenslager
    • isolator

videregående uddannelser

  • anlægstekniker
  • arkitekt
  • byggetekniker
  • bygningskonstruktør
  • civilingeniør, bygge- og anlægsretning
  • diplomingeniør, bygge- og anlægsretning
  • el-installatør
  • gastekniker
  • gvs-mester
  • kloakmester
  • stærkstrømstekniker
  • trætekniker
  • vvs-tekniker

arbejdsmarkedsuddannelser

  • betonmager
  • entreprenørmedarbejder
  • kloakeringsarbejder
  • kranfører
  • murerarbejdsmand
  • stilladsopstiller
  • tagdækker
  • vejasfaltarbejder

Overgangen til industrielle produktionsformer afspejler sig i uddannelsessystemet, og en del gamle håndværk er blevet så sjældne, at der ikke længere findes en uddannelse til dem; det gælder fx billedskærer, bødker og tækkemand. I andre tilfælde, fx trædrejer, findes det gamle håndværk som speciale inden for en bredere erhvervsuddannelse. Også enkelte tidligere ufaglærte job som gulvlægger og struktør er blevet specialer.

Til de længerevarende bygge- og anlægsuddannelser hører bl.a. tekniker-, ingeniør- og arkitektuddannelserne.

Annonce

Der findes desuden sammenhængende arbejdsmarkeds-uddannelser til bl.a. betonmager, entreprenørarbejder og tagdækker. På bygge- og anlægsområdet kræver en række arbejdsopgaver certifikat eller autorisation, fx kranfører og gas-, vand- og sanitetsmester. Se også bygningshåndværker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Blegvad: bygge- og anlægsuddannelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52706