Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gymnasiale uddannelser

Oprindelig forfatter Haue Seneste forfatter Redaktionen

gymnasiale uddannelser, almendannende og studieforberedende uddannelser for 16-19-årige.

Gymnasiereformen, der trådte i kraft i 2017, omfatter følgende former for gymnasial uddannelse: det almene gymnasium (stx), højere forberedelseseksamen (hf), det merkantile gymnasium (hhx) og det tekniske gymnasium (htx). Derudover kan visse erhvervsuddannelser kombineres med studierettet undervisning på gymnasialt niveau til en erhvervsfaglig studentereksamen (eux).

Ud over en del fælles fag er der fag, der er særegne for hver af de forskellige gymnasieformer. De fleste fag på de gymnasiale uddannelser udbydes også som enkeltfag. Se gymnasium, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

Begrundelsen for at opretholde gymnasiale uddannelser med hver sin profil er at give de unge mulighed for at vælge uddannelse efter evne og interesse og at tilgodese forskellige samfunds- og erhvervsmæssige behov.

Annonce

Stx er i sin faglighed nært forbundet med videnskabsfagene på både det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område, og uddannelsen sigter mod at forberede de unge på at gennemføre en videregående uddannelse.

Hhx har et erhvervsrelateret studieforberedende indhold, hvor der lægges vægt på virksomhedsøkonomiske og samfundsøkonomiske emner, fremmedsprog og almene fag. Uddannelsen forbereder dermed primært de unge til de videregående merkantile uddannelser.

Htx har fokus på de teknisk-naturvidenskabelige fag og giver gennem en praktisk og erhvervsrelateret uddannelse de unge gode forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser på de tekniske og naturvidenskabelige områder.

Hf er i modsætning til de tre 3-årige gymnasiale uddannelser kun 2-årig og retter sig imod unge og voksne, der ikke kommer direkte fra 9. klasse. Hf er ligeledes forberedende til de videregående uddannelser.

Vigtige årstal for de gymnasiale uddannelser i Danmark
1809Forordning ang. de lærde skoler i Danmark og Norge; undervisningen forbereder til en humanistisk embedsmandsuddannelse.
1850Ny encyklopædisk undervisningsplan, som omfatter både klassiske og moderne fremmedsprog samt naturvidenskabelige fag. Studentereksamen flyttes fra universitetet til skolerne.
1861Videregående dagundervisning på teknisk skole giver adgang til Polyteknisk Læreanstalt og Kunstakademiet.
1871Deling af latinskolens øverste klasser i en klassisk-sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig linje.
1888C.F. Tietgen opretter Brocks Handelsskoler i København, hvor der i 1908 oprettes et handelsgymnasium.
1903Latinskolen afskaffes; mellemskolen, den etårige realklasse og det treårige gymnasium oprettes. Den nysproglige linje etableres, og piger får adgang til de offentlige gymnasier.
1920Handelsskoleloven vedtages; oprettelse af et toårigt handelsgymnasium.
1958Gymnasiereform, hvor mellemskolen afskaffes og grenvalgsgymnasiet indføres.
1966Lov om højere forberedelseseksamen (hf) vedtages.
1971Gymnasiereform; udvidet valgfrihed mht. fag og øget elevmedbestemmelse.
1972Med højere handelseksamen (hhx) giver handelsgymnasiet almen studiekompetence.
1973Højbyskitsen, en plan for samordning af de gymnasiale uddannelser.
1982Første forsøg med højere teknisk eksamen (htx).
1987Gennemførelse af "tilvalgsgymnasiet".
1995De erhvervsgymnasiale uddannelser bliver treårige.
1999Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser.
2002Pædagogikum fra halvårigt kursus til toårige ansættelsesstillinger (stx, hf).
2005Reform af de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx.
2010Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) vedtages.
2017Reform af de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx.

Med 2005-reformen fik de fire gymnasiale uddannelser samme overordnede formål, nemlig almendannelse og studieforberedelse. Ligeværdighed mellem disse to formål blev understreget. Folkeskolens vejledning skal sikre, at de unges valg af uddannelse bliver så optimalt som muligt, således at frafald kan minimeres.

På stx, hhx og htx indledes med et fælles grundforløb, der uanset den valgte studieretning er fælles for alle elever. Grundforløbet blev med gymnasiereformen 2017 reduceret fra et halvt år til tre måneder. Herefter følger 2 3/4 år med det egentlige studieretningsforløb, normalt kendetegnet ved 2-3 studieretningsfag.

Mens stx har en lang historie fra middelalderens kirkeskoler, latinskolen og den lærde skole, fik den højere undervisning på det merkantile og tekniske område først form i løbet af 1900-t. Hhx fik sit første lovgrundlag i 1918, men først i 1995 blev det 3-årige hhx etableret. Htx har bl.a. udviklet sig fra forberedelses-undervisningen til ingeniørstudierne og blev ligeledes gjort 3-årigt i 1995. Hf blev oprettet i 1967 med henblik på at forberede unge til optagelse på lærerseminarierne og tilsvarende mellemlange uddannelser.

Søgningen til de gymnasiale uddannelser har i en årrække været stigende; i 2005 optoges ca. 60% af en ungdomsårgang, i 2012 ca. 80%. I 2011 gennemførte ca. 23.500 stx, ca. 5700 hf, ca. 7300 hhx og ca. 3400 htx.

I forhold til de lande, Danmark normalt bliver sammenlignet med, især OECD-landene, adskiller de danske ungdomsuddannelser sig markant ved at have fire forskellige almendannende gymnasiale uddannelser, som er adskilt fra de erhvervsfaglige uddannelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Harry Haue: gymnasiale uddannelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87447