møller

Møller er en håndværker, der har lært mølleriet. Mølleren kunne desuden være ejer af en mølle. Møllererhvervet med forarbejdningen af tidligere tiders vigtigste næringsmiddel, korn, var højt anset. Der synes tidligt i et vist omfang at være indført mølletvang i Danmark, det vil sige, at forbrugerne ikke selv måtte male deres korn. Senere blev møllererhvervet på forskellig måde styret ved privilegier.

Møllerens produktionsapparat var kostbart, uanset om det bestod af vand- eller vindmøller, der i Danmark er kendt siden henholdsvis 1100-tallet og 1200-tallet. De første store møller blev bygget af kirkens og rigets stormænd i 1400-1500-tallet, men også kongen ejede en del, som blev fæstet bort.

Møllere var ofte velstående. Fra gammel tid bestod indtægten af det såkaldte toldkorn eller toldmel, det vil sige en andel af kornet, der med et toldkar blev taget af hver skæppe formalet korn.

Møllerens fag hørte til de ikke-lavsbundne håndværk og fandtes på grund af afhængigheden af vandkraften både i købstæderne og på landet. Der kendes kun et enkelt møllerlav, Københavns Møllerlav, der har segl fra 1753.

Antallet af møller er siden begyndelsen af 1900-tallet gået stærkt tilbage, og beskæftigelsen er blevet koncentreret på nogle få store handelsmøller og brødfabrikker. Møllerens arbejde er her især produkt- og proceskontrol. Erhvervsuddannelsen til faglært møller blev nedlagt i 1995, og området er nu omfattet af arbejdsmarkedsuddannelserne.