Grovsmed er en håndværker, der udfører det større og grovere smede- og svejsearbejde, især vognarbejde, gitterværk, beslag og hestesko. Grovsmedevirksomhed omfatter bearbejdning af jern- og metaldele med hammer og ambolt ved en esse med åben ild.

Grovsmedefaget var sammen med de andre smedefag blandt de mest talstærke håndværksfag. Grovsmeden var i tidligere tider den eneste håndværker, der altid var brug for i enhver landsby, og han var her den mest ansete håndværker. Smedelav kendes fra mere end 30 købstæder, fra 1500-t. således blandt andet fra Flensborg, København, Odense, Ribe og Slagelse. Grovsmedefaget er i dag et lille fag, idet arbejdsområdet næsten er helt automatiseret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig