Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hobby

Oprindelig forfatter Hess Seneste forfatter Redaktionen

Hobby. Titelbladet fra det engelske magasin The Hobby Horse, London, 1886-93. Selvom dette magasin nok kun har haft en lille læserskare og ikke rummer opskrifter som et moderne hobbymagasin, stammer vor tids hobbybegreb formodentlig netop fra dette blad. Titelbladets lille middelalderlige hest har således på en måde lagt krop til ordets betydningsændring fra 'lille yndlingshest' til betegnelse for det moderne hobbybegreb.

Hobby. Titelbladet fra det engelske magasin The Hobby Horse, London, 1886-93. Selvom dette magasin nok kun har haft en lille læserskare og ikke rummer opskrifter som et moderne hobbymagasin, stammer vor tids hobbybegreb formodentlig netop fra dette blad. Titelbladets lille middelalderlige hest har således på en måde lagt krop til ordets betydningsændring fra 'lille yndlingshest' til betegnelse for det moderne hobbybegreb.

hobby, interesse eller yndlingsbeskæftigelse i fritiden. I modsætning til det beslægtede begreb husflid, der er stærkt præget af et nytteaspekt, er hobby i sin kerne uforpligtende voksenleg. I denne betydning er ordet allerede anvendt i navnet på tidsskriftet The Hobby Horse, der under William Morris' ledelse udkom 1886-93 som talerør for den engelske Arts and Crafts-bevægelse med artikler om bl.a. kvalitetspræget kunsthåndværk, samlervirksomhed og manuelle fritidsinteresser. Det moderne hobbybegreb fik i Danmark for alvor fodfæste fra 1945 som en del af efterkrigstidens angloamerikanske kulturpåvirkning.

Ordet hobby er engelsk 'kæphest', af meng. hobi(n) 'pasgænger', af uklar opr.

I bred betydning omfatter hobbybegrebet over 1000 forskellige fritidsaktiviteter, fx sport, modelbyggeri, lystfiskeri, fotografering samt former for "gør det selv-aktiviteter". Mange hobbyaktiviteter er flere tusinde år gamle, men hobbybegrebet som sådant forudsætter et samfund, hvor man opererer med en arbejdspligtig og en arbejdsfri tid. Den øgede fritid er derfor en vigtig forudsætning for hobbyaktiviteternes store omfang. Både organisatorisk og kommercielt er området præget af stor specialisering. Med hobbyvirksomhedens vældige omfang knytter der sig en betydelig interesse til denne del af samfundsøkonomien.

Det har i de senere år været omdiskuteret, om undervisning i visse hobbyformer kan betragtes som folkeoplysende virksomhed og dermed være tilskudsberettiget. Se også husflid og håndværk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hess: hobby i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92118