Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

murer

Oprindelig forfatter Degn Seneste forfatter Redaktionen

Murer. Sceneriet på byggepladsen er fra slutningen af 1500-t., men adskiller sig mht. faglige teknikker ikke meget fra, hvad man kunne opleve endnu midt i 1900-t. På træstilladset lægger murerne sten, i forgrunden tv. skovler mørtelblanderen mørtel i et bæretrug, i midten læsses mursten i bærekurve, th. kløves sten med mejsel og kølle, og bagude tilhugges planker. Det eneste hjælpemiddel er en lille kran. Stik fra et værk fra 1589 af den holstenske godsejer Henrik Rantzau.

Murer. Sceneriet på byggepladsen er fra slutningen af 1500-t., men adskiller sig mht. faglige teknikker ikke meget fra, hvad man kunne opleve endnu midt i 1900-t. På træstilladset lægger murerne sten, i forgrunden tv. skovler mørtelblanderen mørtel i et bæretrug, i midten læsses mursten i bærekurve, th. kløves sten med mejsel og kølle, og bagude tilhugges planker. Det eneste hjælpemiddel er en lille kran. Stik fra et værk fra 1589 af den holstenske godsejer Henrik Rantzau.

murer, bygningshåndværker, der murer og pudser, opsætter fliser, lægger gulv og dækker tage mv.

Murerfaget kan i Danmark føres tilbage til de ældste stenkirker fra 1000-t.s slutning, men fik sin særlige karakter ved indførelsen af teglsten som det dominerende byggemateriale siden midten af 1100-t. På grund af fagets frie karakter optræder murerlav forholdsvis sent. Det ældste kendte segl er Københavns Murer- og Stenhuggerlaugs fra 1623. Centralforeningen af Murermestre i Danmark blev oprettet i 1885, og Murerforbundet i Danmark, der organiserede murersvendene, i 1887.

Ifølge de generelle lavsartikler fra 1682 bestod en murermesters mesterstykke af udarbejdelse af bygningstegning, udgiftsskøn og praktisk gennemførelse af byggeriet, så det blev bevist, at han kunne gennemføre " en vel proportioneret Bygnings afritzning", udarbejde økonomiske overslag "saavit muurverch, stillinger og desslige angaar" og desuden vise "at hand forstaar Materialerne forssuarligen at berede"; han skulle således også kunne mure hvælvinger. De fleste af disse funktioner udgør stadig væsentlige elementer i en murermesters arbejde.

Annonce

Murerfaget er et typisk byggefag med skiftende arbejdspladser. De traditionelle redskaber har i århundreder været murske, fugeske, tommestok, murerhammer, loddebræt, vinkel og forskellige pudsebrætter. Fra de sidste årtier af 1900-t. er ny teknik inddraget i stigende omfang; således er alt andet end det håndværksmæssige, fx transportmidler med videre, blevet moderniseret. I 1990'erne bestod omtrent halvdelen af murerarbejdet af ombygninger og reparationer. En del nybyggeri opføres stadig som traditionelt murerhåndværk, men elementbyggeri af beton er dominerende.

Uddannelsen, der veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på teknisk skole, er en erhvervsuddannelse, der varer 3 år og 5-9 måneder. Det er muligt at tage eux i forbindelse med uddannelsen. Se også håndværk og lav.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn: murer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128550