Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christen Ostenfeld

Oprindelig forfatter CDy Seneste forfatter Redaktionen

Christen Ostenfeld, 1900-1976, dansk bygningsingeniør, dr.techn. 1930; søn af A.S. Ostenfeld. Efter at have virket i Schweiz og Frankrig i fem år blev Ostenfeld 1930 selvstændig rådgivende ingeniør med flere store konstruktioner, bl.a. K.B. Hallen og Aggersundbroen. Hans firma omdannedes 1946 med W. Jønson (1907-80) som kompagnon til Chr. Ostenfeld & W. Jønson, der, efter at Ostenfeld forlod det i 1972, blev til COWIconsult. Den mest bemærkelsesværdige konstruktion, som Ostenfeld medvirkede til, var den nye Lillebæltsbro. Ostenfeld var pioner mht. indførelsen af forspændte betonkonstruktioner i Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claës Dyrbye: Christen Ostenfeld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=136835