Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

udenrigshandel

Oprindelige forfattere KHju, Lando og NThy Seneste forfatter Redaktionen

udenrigshandel, udveksling af varer og tjenesteydelser over landegrænserne. I det typiske mindre industriland udgør gennemsnittet af eksport og import mindst 1/3 af landets indenlandske produktion af varer og tjenesteydelser. I de større europæiske lande er denne andel knap 30%, i de største industrilande som USA og Japan kun lidt over 10% af produktionen. Graden af afhængighed af udenrigshandelen, "åbenheden", afhænger således stærkt af landets størrelse. Åbenheden er generelt tiltaget i efterkrigstidens frigivelse af udenrigshandelen efter mellemkrigstidens restriktioner; den nåede omkring 1980 op over det niveau, som kunne iagttages kort inden 1. Verdenskrig. Det stærke relative fald i transport- og kommunikationsomkostninger og de omfattende direkte investeringer over landegrænserne har også medvirket til denne udvikling, der ofte betegnes "globalisering"; mindst 1/3 af den globale udenrigshandel foregår omkring 2000 mellem dele af de samme multinationale virksomheder.

Den øgede indbyrdes afhængighed mellem samhandelspartnerne har ført til tættere overvågning af spillereglerne for udenrigshandelen gennem det handelspolitiske samarbejde i GATT, siden 1994 WTO, og samtidig af den generelle økonomiske politik gennem de internationale institutioner OECD og Den Internationale Valutafond, der følger den makroøkonomiske politik. Udenrigshandelens konsekvenser for bredere økonomiske velfærdsindikatorer som miljø- og sundhedsstandarder og arbejdsforhold samt for indkomstfordeling diskuteres i mere specialiserede internationale fora.

Retsregler

Udenrigshandelens forhold, herunder især private retsforhold, som opstår mellem virksomheder, der handler med hinanden over landegrænserne, er bl.a. reguleret i regler om løsørekøb (se CISG) og i reglerne om aftaler og andre privatretlige forhold i dansk og fremmed ret.

Annonce

Udenrigshandelsstatistikken

i Danmark opgør værdien og mængden af varer, der importeres til og eksporteres fra landet. Tallene, der viser den samlede import og eksport, er opdelt i varegrupper eller enkeltvarer og fordelt på lande; statistikken opgøres på månedsbasis. Kvartalsvis offentliggøres beregninger af kvantum- og enhedsværdiindeks, herunder indeks for bytteforholdet. Disse tal belyser den mængde- og prismæssige udvikling i Danmarks udenrigshandel. Udenrigshandelsstatistikken dækker alene det egentlige Danmarks import og eksport af varer; samhandelen med Færøerne og Grønland opgøres som udland. Det lovmæssige grundlag for udarbejdelsen af udenrigshandelsstatistikken er Lov om Danmarks Statistik, Toldloven samt forskellige EU-forordninger, der fastlægger de oplysninger, som skal indsamles, og definerer opgørelsesmetoderne. FN har forestået den internationale harmonisering af udenrigshandelsstatistikkens begreber og definitioner for at sikre sammenlignelige opgørelser mellem landene; retningslinjerne er samlet i FNs publikation, International Merchandise Trade Statistics: Concepts and Definition (New York, 1998).

Før 1993 indsamledes oplysningerne om udenrigshandelen via Toldvæsenet, der af modtagere og afsendere af varer fra og til udlandet krævede oplysninger om de indførte og udførte varers værdi, om deres art og mængde, om i hvilket land de var købt, produceret eller solgt og skulle forbruges samt om transportmåden; for eksportens vedkommende krævedes oplysninger om, hvorvidt varerne var af dansk eller fremmed oprindelse. Oplysningerne blev givet på et tolddokument i forbindelse med hver enkelt handelstransaktion. Grundlaget for udarbejdelsen af udenrigshandelsstatistikken blev fra 1.1.1993 afgørende ændret som et led i gennemførelsen af EUs indre marked, hvorved bl.a. grænsekontrol og tolddokument bortfaldt i forbindelse med handel mellem EU-lande. Et nyt system, Intrastat, til belysning af EU-samhandelen blev derfor taget i brug 1.1.1993; systemet er fælles for alle EU-lande og skal sikre månedlige oplysninger, der er sammenlignelige med det gamle tolddokumentbaserede system, der fortsat er gældende for samhandelen med ikke-EU-lande (tredjelande).

Intrastat er i Danmark organiseret således, at virksomheder med en årlig import og/eller eksport fra/til EU-lande, der overstiger hhv. 1,5 og 2,5 mio. kr. månedlig, skal indsende oplysninger om deres EU-handel til de lokale toldcentre. Oplysningerne samles i Told- og Skattestyrelsens it-center og videresendes ugentlig til Danmarks Statistik. For virksomhedernes samhandel med ikke-EU-lande (tredjehandelen) er det gamle system videreført; der skal således i forbindelse med import og eksport afgives de oplysninger, der er nødvendige for varernes told- og afgiftsbehandling; oplysningerne gives på et såkaldt enhedsdokument i forbindelse med hver handelstransaktion.

Fordeling af import og eksport på varer og varegrupper sker ved anvendelse af de såkaldte varenomenklaturer, hvoraf de væsentligste er EUs kombinerede nomenklatur, KN, som også er grundlag for toldtariffen, FNs Standard International Trade Classification, SITC, og FNs Broad Economic Categories, BEC. Hovedinddelingen i nomenklaturer sker efter varernes bearbejdelsesgrad. Opdelingen er af stor betydning i forbindelse med analyser af strukturerne i landenes udenrigshandel.

Udenrigshandelsstatistikken i Danmark er sammen med Nationalbankens valutastatistik hovedgrundlag for betalingsbalancestatistikken og indgår dermed som grundlag ved fastlæggelsen af den økonomiske politik, specifikt handels- og erhvervspolitikken. EU anvender opgørelserne i forbindelse med overvågning af de enkelte produkters markeder og de enkelte virksomheder i forbindelse med markedsanalyser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kristian Hjulsager, Ole Bent Lando, Niels Thygesen: udenrigshandel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176207