Handelsrestriktioner, begrænsninger i den internationale handel i form af kvoter for import, evt. såkaldte frivillige eksportbegrænsninger, dvs. begrænsninger aftalt med et eksportørland. Undertiden vil også særlige specifikationskrav til importerede varer som følge af importlandets lovbestemmelser om krav til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed kunne opfattes som handelsrestriktioner.

En ekstrem form for handelsrestriktioner er handelsblokade eller handelsboykot, hvorved såvel import fra som eksport til et land udelukkes, oftest for at opnå politiske reformer i det land, som søges handelsmæssigt isoleret. Handelsrestriktioner er et hovedelement i økonomiske sanktioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig