Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
© DeTo A/S
Nymonteret teleskoptribune med syv stolerækker. Når tribunen er skubbet sammen fylder den kun godt en meter i dybden.
teleskoptribune, tribune på system af bukke og hjul, som vha. en elmotor kan trække tilskuerrækker frem og tilbage i haller og på stadioner. Teleskoptribuner kan efter behov frigøre det gulvareal, som tribunen optager. De findes fx i multiarenaer som Stadium Arena Fyn i Odense og Jyske Bank Boxen i Herning.
Parken i København fik i 2009 bygget en udendørs teleskoptribune til 2900 personer i den ene ende af banen. Tribunen bliver trukket tilbage, når den skal give plads til en scene ved afholdelse af koncerter i Parken.
Johannes Lundstrøm: teleskoptribune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=279140 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon