Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paris Nord Villepente

Oprindelig forfatter Johannes Lundstrøm Seneste forfatter Redaktionen

Paris Nord Villepente, fransk messe- og kongrescenter, grundlagt 1980 i Paris. Paris Nord Villepente, der ligger tæt ved lufthavnen Aéroport Charles de Gaulle, bestod indledningsvis af fire haller på tilsammen 70.000 m2.

Paris Nord Villepente råder over et udstillingsareal på 246.000 m2, fordelt på ni haller (den største 50.000 m2), og har dermed overhalet Paris Porte de Versailles som det største messecenter i Frankrig. Messen vil de kommende år gradvist blive udvidet til 335.000 m2 og vil dermed bringe Paris ind på verdens top fem-liste over messebyer.

Paris Nord Villepentes kongresafsnit på 35.000 m2 råder bl.a. over to auditorier med plads til henholdsvis 160 og 630 personer.

Annonce

Messe- og kongrescenteret drives sammen med ni andre messe-, kongres- og eventsteder i Paris af organisationen VIPARIS.

Parid Nord Villepente - infrastruktur
LufthavneAéroport Charles de Gaulle16 km
MotorvejA1/E152 km
ParkeringBetalingsparkering14.000 pladser
JernbaneParc des ExpositionsHovedindgang
HeliportVed Hal 8-
BusIkke opgivet-

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Lundstrøm: Paris Nord Villepente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=313897