Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Messe Frankfurt

Oprindelig forfatter Johannes Lundstrøm Seneste forfatter Redaktionen

Messe Frankfurts vartegn

Messe Frankfurts vartegn "Blyanten".

Messe Frankfurt, tysk messecenter i Frankfurt am Main; et af Europas ældste.

Allerede først i 1100-tallet var Frankfurt am Main takket være sin centrale placering i Europa et myldrende marked for varer fra hele verden. En handelsplads, hvor alskens håndlavede varer blev falbudt, og hvor hele byen, især omkring kermesse (den årlige fest for en kirkes indvielse), tog form af en stor markedsplads.

Den moderne Frankfurtmesse fik angiveligt sin nærmere oprindelse i anden halvdel af 1100-tallet, hvor den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossa tildelte byen privilegium til afholdelse af en varemesse.

Annonce

Med industrialiseringen og den deraf følgende serieproduktion og store styktal af varer i ensartet kvalitet ændredes distributionsmåden. De handlende behøvede ikke længere at bringe hele deres varelager med på messe, men kunne nøjes med at medbringe en vareprøve (ty. Muster). Begrebet Mustermesse var skabt.

Dermed åbnede der sig nye perspektiver for messer. Udslagsgivende var den nye form for industriudstillinger, og med de første verdensudstillinger (London 1851, Paris 1855) var grundlaget for messer som nationale udstillingsvinduer skabt.

Frankfurt fik naturligt andel i dette boom. Industriudstillinger, udstillinger for kogekunst og landbrug, den første automobiludstilling og ikke mindst den elektrotekniske udstilling fra 1891 tiltrak sig stor opmærksomhed. De moderne branchemesser begyndte at tage form.

Messe Frankfurt, hal 9.

Messe Frankfurt, hal 9.

Efter de første store udstillinger stod det klart, at med nogle få og alt for små bygninger havde Frankfurt ikke kapacitet til disse stadigt større arrangementer, hvortil kom et stigende antal store kulturelle arrangementer.

Med opførelsen af Festhalle (knap 6000 m2 bruttoareal – lidt mindre end Forum i København) fik Frankfurt en af den tids største udstillingshaller i Europa, og dermed var grundstenen til Austellungs- und Messegesellschaft mbH lagt (1907).

1. verdenskrig satte udviklingen på standby, men året efter afslutningen på krigen bevilgede Frankfurts magistrat penge til opførelsen af fem provisoriske haller rundt om Festhalle, og i 1919 åbnede den første internationale Frankfurtermesse med over 3000 udstillere og et udstillingsareal på 16.500 m2 (lidt større end Dronning Margrethe Hallen i Fredericia, se Messe C).

2. Verdenskrig satte igen udviklingen i stå, men allerede i oktober 1948 kunne 32 brancher vise deres produkter på et 60.000 m2 stort udstillingsareal. Dels i hastigt opførte haller, dels i det fri.

Messe Frankfurt, hal 3.

Messe Frankfurt, hal 3.

Sammenlignet med en moderne messe var det, der dengang udspillede sig på det ramponerede messeområde, nærmest eventyrligt. Men i økonomisk og psykologisk henseende var virkningen af denne første efterårsmesse stor. En virkning, der sikrede Frankfurts position som en af Europas ældste og vigtigste messebyer.

Messe Frankfurt består af 11 haller (nogle i flere etager) med over 590.000 m2 udstillingsareal, og der er mere end halvanden million besøgende om året. Messe Frankfurt er verdens største messearrangør med knap 40 udstillinger i egne haller og mere end 90 messer rundt om i verden.

Messe Frankfurt er bl.a. kendt for verdens største bogmesse og for den internationale Automibilmesse IAA med 1 million besøgende.

Messe Frankfurts hjemmeside

Messe Frankfurt - infrastruktur
LufthavnFlughafen Frankfurt am Main14 km
MotorvejA5 - Westkreuz, B 648 "Messe"4 km
ParkeringBetalingsparkering15.000 pladser
JernbaneHauptbahnhof - skift til U-Bahn1 km
U-BahnFesthalle/Messe Station0,1 km
BusFlere ruter fra centrum-

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Lundstrøm: Messe Frankfurt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=277284