Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Madridmessen

Oprindelig forfatter Johannes Lundstrøm Seneste forfatter Redaktionen

Madridmessen, Feria de Madrid (IFEMA), spansk messecenter, grundlagt 1980 i Madrid. Den sene etablering af et messecenter i Madrid skyldtes, at en lov fra 1943 havde fastsat placeringen af messecentre i Spanien i henholdsvis Valencia, Barcelona, Zaragoza og Bilbao.

De første messer i Madrid blev afholdt i haller rundt om i byen, indtil Madridmessen kunne markere sit ti-års-jubilæum med indvielsen af et nyt messe- og kongrescenter i byens nordøstlige udkant, tæt på Madrids lufthavn Barajas og motorvejsnettet.

Madridmessen omfatter 200.000 m2, 12 messehaller og to kongrescentre med auditorier til hhv. 1100 og 600 personer.

Annonce

Madridmessens hjemmeside

Madridmessen - infrastruktur
LufthavnAeropuerto de Madrid Barajas7 km
MotorvejM12Direkte
ParkeringBetalingsparkering14.000 pladser
JernbaneEstacíon de Chamartin9,5 km
MetroCampo de las NacionesIndgang Syd
BusRuter fra centrum af Madrid-

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Lundstrøm: Madridmessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=313728