Strategisk alliance, langsigtet samarbejdsaftale mellem to eller flere potentielt konkurrerende virksomheder, der besidder komplementære styrker.

Alliancen opbygges omkring fælles mål og konkurrencemæssige fordele, som ingen af parterne kan opnå uden stærkt forøgede omkostninger og forretningsmæssige ricisi.

Det er vigtigt, at de implicerede virksomheders ledelser er enige om samarbejdets grundlæggende formål og forudsætninger, og at virksomhedernes interne samarbejdskultur er tilstrækkelig overensstemmende. Virksomhederne kan fortsætte den indbyrdes konkurrence på de områder, der falder uden for alliancen.

I den populære del af ledelseslitteraturen anvendes strategisk alliance ofte som fællesbetegnelse for en gruppe eksterne samarbejdsformer som netværk, joint venture, fusion, franchising og outsourcing (ledelsen vælger at lægge opgaver uden for virksomheden).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig