Salgsprognose, forudsigelse af en virksomheds salg af en vare eller tjeneste i en eller flere kommende perioder mhp. at sætte virksomheden i stand til at planlægge sine fremtidige aktiviteter. Grundlaget kan være en mere eller mindre mekanisk fremskrivning af tidligere perioders salg, en egentlig model, der beskriver, hvordan salget hænger sammen med faktorer under og uden for virksomhedens kontrol, eller blot lederens intuition på området.