Eksport marketing, eksportmarkedsføring, international markedsføring, internationalt orienterede aktiviteter, som indebærer, at en erhvervsvirksomhed fremstiller et produkt eller en serviceydelse i sit hjemland og fysisk distribuerer og markedsfører produktet i et eller flere eksportlande. Eksport marketing adskiller sig principielt ikke fra markedsføring rettet mod hjemmemarkedet, men er i praksis mere kompliceret, bl.a. pga. den større fysiske afstand til markedet og kulturelle barrierer. Gennemførelsen af eksport marketing-aktiviteter kræver derfor en indgående forståelse for de vilkår og betingelser, som den internationale samhandel indebærer, samt en indsigt i det økonomiske, politiske og kulturelle miljø, som hersker på de forskellige eksportmarkeder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.